(foto: WeOffices)

WeOffices åbner nyt kontorhotel på Strandvejen 70

Måden, vi arbejder på, har ændret sig. Det samme har definitionen af at være arbejdsgiver og arbejdstager. Udbredelsen af deleøkonomi og ’disruption’-paradigmets indtog på arbejdsmarkedet har øget efterspørgslen på nye rammer for vores arbejdsliv. En udvikling, der giver plads til nye spillere på markedet for kontorejendomme.

– De seneste år er der åbnet flere og flere kontorhoteller på det danske marked. Det er en tendens, vi har set i udlandet, og som nu for alvor har bidt sig fast på det danske marked. Det er en interessant udvikling, der handler om, at vi skal blive bedre til at skabe inspirerende miljøer, der kan rumme flere virksomheder under samme tag. Kontorhoteller er blevet til mere end en arbejdsplads. I stedet for at tale om hvor mange skriveborde, der kan klemmes ind per kvm, handler det om at kunne formidle stemninger og miljøer, siger Ninna Therkelsen, senior director hos erhvervsmægleren CBRE.

Fællesskab og hygge på kontoret Et godt eksempel på udviklingen er WeOffices, som netop har modtaget en millioninvestering fra Singapore-ejede Goldbell Group og Greenhub Suited Offices. Kontorhotellet, der i dag har til huse i Strandgade på Christianshavn, udvider med endnu et kontorhotel i Hellerup til august.

– Vi har valgt at åbne vores næste kontorhotel på Strandvejen i Hellerup. Med den gode infrastruktur og udsigten over Øresund passer ejendommen super godt til vores koncept. Rammerne skal være i orden, så arbejdsmiljøet er i top, men samtidig skal der være hyggeligt og plads til at dagdrømme, netværke og hænge ud. Vi kalder det ’Cozy & Corporate’, siger Malthe Vad, stifter af WeOffices.

Ejendommen, hvor WeOffices flytter ind, ejes af C.W. Obel Ejendomme, der med projektet på Strandvejen udbygger samarbejdet med WeOffices.

Når kontoret er et netværk Hos WeOffices kan man leje sig ind på en fast eller fleksibel plads, et helt kontor eller en plads for en enkelt dag. WeOffices håndterer den daglige drift, så brugerne hverken skal tænke på kantine, receptionist eller rengøring.

– Måden, man arbejder på i dag, har ændret sig. Flere efterspørger et socialt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man ikke skal bruge tid på alt det praktiske. Vores medlemmer er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at de har et brændende ønske om at være et sted, hvor de kan koncentrere sig om det, de er bedst til og sparre med hinanden, hvis de har lyst, siger Malthe Vad.

Singapore-investor køber 30 procent af Weoffices for tocifret millionbeløb





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder