Lautruphøj 8-10 i Ballerup. Foto: Google Maps

Danica sælger 15 ejendomme for 1,8 milliard kr. til Wihlborgs

Wihlborgs overtager 15 ejendomme fra Danica Ejendomme. Ejendommene ligger spredt ud over hovedstaden på lokationer, hvor Wihlborgs allerede er etablerat, såsom Herlev/Ballerup og Høje-Taastrup, samt i områder som Ørestaden, Hørsholm og Holte.

Købesummen er 1,8 milliard kr og lejeindtægterne er opgjort til 130 millioner kr. per år med 9 procents ledighed og et afkast på 6 procent.

Blandt lejerne er staten, Føtex, Danske Bank, CGI, Konica Minolta og Gribskov kommune.

– Den positive økonomiske udvikling gør Danmark til et fortsat interessant marked. Nu fik vi en god mulighed for at erhverve en portefølje af moderne kontorejendomme som for mestedelen ligger i områder, hvor vi allerede er, siger Anders Jarl, vicedirektør for Wihlborgs Ejendomme.

Wihlborgs har i de sidste par år øget deres danske portefølje betydeligt. I slutningen af 2015 købte virksomheden to store ejendomme på 110 000 kvm og i efteråret 2016 13 ejendomme på 100 000 kvm. Med den aktuelle aftale på 165.000 kvm har Wihlborgs en dansk portefølje bestående af cirka 570 000 kvm til en værdi af 6,5 milliarder svenske kroner.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder