Kim Nielsen - Estate Media
Kim Nielsen

Kim Nielsen bliver ny direktør i DEAS Property Asset Management

Kim Nielsen bliver ny direktør for forretningsområdet Property Asset Management efter Christian Melgaard. Kim Nielsen skal dermed stå i spidsen for at indfri selskabets vækstambitioner.

– Vi anslår, at markedet for Property Asset Management i Danmark pt. er cirka 0,5 mia. kr., og vi har store vækstambitioner inden for asset management. Derfor etablerede vi i 2013 Property Asset Management som et selvstændigt strategisk initiativ i DEAS-koncernen. Vi ser et stort behov hos danske og udenlandske investorer for at få en mere aktiv forvaltning og dermed endnu mere fokus på værdiskabelse, siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS.

Kim Nielsen har siden 2015 været ansat som Head of Asset Management. Han har en baggrund som cand.merc. fra CBS og har desuden en MBA fra samme sted. Kim Nielsen har en solid erfaring fra ejendomsbranchen og kommer tidligere fra en stilling som COO i ejendomsselskabet DADES.

– DEAS Property Asset Management har en stærk position i markedet, som danner grundlag for at fortsætte væksten med både eksisterende og nye kunder og porteføljer. Og som en del af DEAS-koncernen har vi de bedste forudsætninger for at realisere vores ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner ved at skabe det bedst mulige afkast for vores kunder, siger Kim Nielsen.

DEAS understreger, at skiftet er led i et planlagt generationsskifte og at Christian Melgaard, som siden 2014 har været direktør for DEAS Property Asset Management fortsætter som planlagt i selskabet og vil fremover fokusere på i samarbejde med Kim Nielsen at styrke salgsarbejdet og tiltrække blandt andet internationale investorer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder