Glostrup - Estate Media
(foto: Bonava)

Bonava bygger 48 ejerlejligheder i Glostrup

Bonava har netop annonceret købet af en grund ved siden af Glostrup Stadion, hvor lokalplanen giver mulighed for at bygge ejerlejligheder i op til fire etager.

I nærområdet findes skole, daginstitution og indkøbsmuligheder, og den nærmeste nabo er Egeparken. Parken byder på store, gamle egetræer, fælles grillsted og en legeplads.

– Glostrup har mange kvaliteter, og vi tilbyder attraktive hjem til priser, der er til at betale. Nabolaget giver rige muligheder for et trygt og aktivt familieliv, hvor hverdagen hænger sammen. Glostrups gode infrastruktur med kommende letbanestop gør området endnu mere interessant i fremtiden, siger Torben Modvig, adm. direktør hos Bonava.

Projektet, der kaldes Egehusene, er tegnet af det kendte arkitektfirma, Danielsen Architecture, og omfatter fire fireetages bygninger med fem forskellige boligstørrelser og penthouselejligheder som den øverste etage. På den øverste etage ligger tillige en fælles tagterrasse, som Bonava forventer vil være med til at fremme fællesskabet mellem de kommende beboere.

– Vores undersøgelser viser, at man bliver gladere af at have udepladser, hvor man kan dyrke blomster og planter. Men boligkøberne i dag vil selv vælge mellem privatliv og fællesskab. Det giver Egehusene mulighed for med både private altaner og en fælles tagterrasse, siger salgs- og marketingdirektør Kristina Olsen.

Bonava, der er Danmarks største boligudvikler, forventer at starte salget i august og oplyser, at de første beboere flytter ind i slutningen af 2018.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder