Home: Udflytning af Skat giver boligboost til provinsbyer

Skatteministeriet deler Skat i syv styrelser, og samtidig skal 1500 arbejdspladser enten oprettes eller flyttes til Jylland, Fyn eller Sjælland uden for hovedstadsområdet. I alt skal 1000 ekstra medarbejdere rekrutteres.

De nye styrelser kommer nemlig til at få hovedsæder i København, Aarhus, Aalborg, Middelfart, Roskilde og Herning. Det har Skatteministeriet offentliggjort på sin hjemmeside.

– Statslig udflytning af denne type arbejdspladser er guld for boligmarkedet i de byer, det drypper på. Vi så det i den seneste udflytningsrunde. Nogle af de provinskommuner, hvor boligmarkedet går bedst pt er faktisk de kommuner, der fik tildelt statslige arbejdspladser, som ofte trækker følgejobs med sig, siger relationschef Mads Ellegaard fra Home og fremhæver blandt andet Hjørring, Viborg, Aalborg og Sønderborg.

Viborg er for eksempel nummer to på fremgang i handler i år og Aalborg nummer tre, oplyser Home.

Fire byer er særligt heldige i den nye organisering, mener Home. Regeringen opretter cirka 370 statslige arbejdspladser i Haderslev, Svendborg og Køge, hvor skattevæsenet i forvejen var placeret. Og man opretter en ny lokation i Randers med cirka 150 arbejdspladser. Altså over 500 nye arbejdspladser i disse fire byer.

På grund af stort frafald i form af medarbejdere, der enten finder nyt arbejde eller går på pension, regner Skatteministeriet med, at man skal rekruttere 3300 nye medarbejdere lokalt frem mod 2021, og at udflytningen betyder, at hovedstaden mister 500 arbejdspladser.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder