(foto: DEAS)

DEAS melder alt udlejet i 230 nyopførte lejligheder i Ceres-byen

Ejendomsudvikler A. Enggaard og investeringsselskabet Stubkjær Invest har med Bryggerhaven i Ceres-byen formået at opføre en så attraktiv udlejningsejendom, at DEAS efter godt to måneder melder samtlige 230 lejligheder udlejet.

Bryggerhaven er opført i forskudte niveauer på fire til syv etager og indeholder 230 boliger med to til fire værelser fra 41-92 kvm. I stueetagen er der etableret dagligvarebutik, en række mindre butikker samt en café.

– Når udlejningen er sket i dette tempo, så skyldes det samspillet mellem et attraktivt byggeri, en fantastisk og yderst eftertragtet beliggenhed samt en prissætning, der har været rigtig. Man har med Bryggerhaven formået at ramme markedet helt rigtigt, siger Lasse Rüsz, afdelingschef og ansvarlig for udlejning i ejendomsforvaltningsselskabet DEAS.

Bryggerhaven er geografisk placeret i Ceres-byen og er udstyret med en cirka 2200 kvm stor grøn gårdhave til fælles afbenyttelse for beboerne. Udlejningen startede medio marts, og 55 beboere er flyttet ind i maj måned. De resterende af beboerne flytter ind i de nye lejligheder i løbet af juni og juli, og man er dermed kommet i mål med udlejningen inden idriftsættelse.

– Vi oplever en klar tendens i retning af, at flere vil bo i byerne, og at Aarhus som Danmarks andenstørste by er interessant for mange. Den bevægelse ser ud til at fortsætte, og i nye projekter vil prissætningen være et afgørende parameter, siger Lasse Rüsz.

DEAS mistede 1. juni deres kundeansvarlige, Ulrik Esbjørn, til Solstra. Læs mere om det her.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder