Søren Sloth (tv) og Lasse Stjernholm Detlevsen indtrådte sidste år i Gangsted-Rasmussen. (foto: PR)

Christian Gangsted-Rasmussen forlader Gangsted-Rasmussen, som skifter navn til Gangsted

Advokatfirmaet Gangsted‐Rasmussen, som er specialiseret i ejendomsbranchen, skifter navn til Gangsted Advokatfirma. Navneskiftet sker som led i en ændring i partnerkredsen, hvor Christian Gangsted‐Rasmussen 1. juli udtræder. Den øvrige partnerkreds bestående af Lasse Thore Stjernholm Detlevsen, Mads Roikjer, Søren Sloth og Thomas Ulrik fortsætter uændret som ejere af virksomheden.

– Selvom Christian forlader os, er det vigtigt for os at videreføre firmaet under navnet Gangsted. Vi er som firma et stærkt navn på ejendomsmarkedet, og vore kunder og samarbejdspartnere skal ikke være i tvivl om, at vi bygger videre på firmaets over 100‐årige erfaring. Vi tager med navneændringen også konsekvensen af, at vi oftest alene bliver kaldt Gangsted i markedet, udtaler partner Thomas Ulrik.

Navneændringen ændrer ikke ved firmaets fremtidsplaner.

– Vi har fortsat det samme strategiske mål om at være et af de foretrukne advokatfirmaer inden for ejendomsbranchen. Vi har høje vækstambitioner og vil vokse videre med udgangspunkt i vores nuværende stærke personalegruppe og eksisterende ydelsesområder. Vores ambition er også at gå ud over Danmarks grænser, og på det internationale marked klinger det korte Gangsted‐navn bedre, siger Thomas Ulrik.

Christian Gangsted‐Rasmussen forlader virksomheden for at starte egen virksomhed.

– Christian har været en del af ejerkredsen siden år 2000, og vi har været glade for at arbejde sammen med ham, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med hans videre virke, siger Thomas Ulrik.

Gangsted-Rasmussen er et advokatfirma med en lang familiehistorie og blev stiftet i 1910. Selskabet blev for nogle år siden splittet i advokatforretning og investeringsselskab.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder