3B's billige boliger kan hurtigt slås sammen, hvis der er behov for det.

3B skal bygge 80 billige boliger i Egedal

3B’s byggeprojekt ”Fra flygtning til Egedal-borger” er i en åben idékonkurrence er udvalgt til at blive hjem for familier med mindre indkomster i Egedal Kommune. Heriblandt kommunens flygtninge.

Boligforeningen 3B skal nu bygge cirka 80 boliger i Egedal. Boligerne skal bygges på fire forskellige grunde i kommunen.

  • Gl. Roskildevej 16A, Ølstykke
  • Smørumparken, Smørumnedre
  • Brændekær 5/Kratkær 6, Smørumnedre-
  • Hjorteleddet 39, Stenløse

De nye boliger skal bygges blandt almindelige familieboliger for at skabe et grundlag for, at de nye beboere får gode muligheder for hurtigt at blive en del af fællesskabet. Huslejen kommer formentlig til ligge mellem 3.000 og 4.500 kroner, afhængig af størrelsen på enten 30 eller 45 kvadratmeter.

– I 3B bærer vi et stort og bredt samfundsansvar, der blandt andet går ud på at bygge boliger for alle. Også for dem, der står i en af de allersværeste situationer – at måtte flygte fra sit hjemland på grund af krig, uretfærdighed eller forfølgelse. Alle borgere – også flygtninge – har ret til at bo ordentligt og blive en del af et stærkt fællesskab, siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B.

Borgmester i Egedal Kommune, Karsten Søndergaard (V) er rigtig glad for de nye boliger, der udformes som rækkehuse med egen terrasse.

– Det er et rigtig godt projekt, der løser opgaven med at etablere flere almene lejeboliger i Egedal, hvor pris og kvalitet hænger godt sammen, bl.a. fordi vi her har fået statsstøtte til boligerne. Boligerne er tænkt til alle, men i første omgang vil en del flygtningefamilier få glæde af dem. Boligerne vil på sigt afløse de midlertidige flygtningepavilloner, der er sat op rundt omkring, siger Karsten Søndergaard.

Det er tegnestuen Leth & Gori, der har tegnet ’Fra flygtning til Egedal-borger’ sammen med 3B. De nye boliger i Egedal Kommune bliver permanente hjem for nye familier, men der er tænkt på fleksibilitet i tilfælde af, at behovene ændrer sig.

– Vi kan nemt og billigt slå to af boligerne sammen til en større familiebolig, hvis kommunen ønsker det, siger Steffen Morild.

Byggeriet af de cirka 80 permanente boliger begynder efter planen i 2018.

 

  • Bygherre: Boligforeningen 3B
  • Totalrådgiver/arkitekt: LETH & GORI
  • Ingeniører: Regnestuen samt Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder