Bettina Lange. Foto: Castellum

Bettina Lange bliver ny regionschef for Castellum i Danmark

Bettina Lange bliver ny regionschef for Castellum Danmark. Hun efterfølger Thomas Wenzell Olesen, der stoppede ved udgangen af marts måned. Bettina Lange skal sammen med Castellums erfarne team videreudvikle forretningen i Danmark med fokus på porteføljeoptimering og vækst. Castellum blev etableret i Danmark i 2011 under navnet Briggen. I sommeren 2016 købte Briggen Norrporten, ved en af nordens største transaktioner, og skiftede samtidig navn til Castellum.

Det nye Castellums medarbejdere er primo 2017 flyttet sammen i Castellums ejendom ”Neroport” i Ørestad.

Bettina Lange er uddannet jurist og startede sin karriere hos daværende Arthur Andersen. Hun har erfaring med projektudvikling fra tidligere stillinger hos C.W. Obel, hvor hun i 8 år blandt andet var ankerkvinden bag udviklingen af Mikado House i Ørestad, fra NCC Property Development og fra Skanska Øresund.

– Det bliver sjovt at vende tilbage til Ørestad, da jeg har arbejdet med projekter netop her i mine tidligere stillinger hos henholdsvis C.W. Obel Ejendomme og NCC Property Development, siger Bettina Lange, der senest har været ansat som erhvervschef i Deas, som hun forlod i efteråret.

Ud over de ikoniske domiciler og flerbrugerejendomme centralt beliggende i København består cirka halvdelen af Castellums portefølje også af ejendomme beliggende blandt andet i Søborg, Albertslund, Tåstrup og Glostrup. Castellums fokus ligger inden for flerbrugerejendomme, domiciler samt industri/logistikejendomme, som også fremadrettet vil være selskabets strategiske investeringsområder.

– Vi er rigtig glade for at få Bettina ombord, og ser det som en væsentlig styrkelse af ledelsen i Danmark, siger VD for Castellum Region Øresund Ola Orsmark og fortsætter:

– Hendes lange erfaring og dybe indsigt i det danske ejendomsmarked, fra såvel investorsiden som udviklersiden, matcher perfekt Castellums ambitioner om solid vækst for København.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder