Niels Bohr Bygningen, der skal give forskningen og laboratorierne i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet moderne rammer. Foto: Bygningsstyrelsen

Bravida og Aarsleff skal rydde op efter spansk entreprenør på Niels Bohr-bygning

Copenhagen Science City er i fuld gang med at blive udbygget i kvarteret omkring Rigshospitalet i København. Men især de tekniske installationer har drillet i flere omgange, og i forbindelse med opførelsen af Niels Bohr-bygningen så Bygningsstyrelsen i februar sig nødsaget til at ophæve kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa på grund af store forsinkelser og omfattende svigt i kvaliteten af arbejdet.

Det bliver Aarsleff og Bravida, der nu skal færdiggøre teknikentreprisen på bygningen, der forventes at stå færdig i 2018.

– Vi har bevidst valgt eksisterende entreprenører, som ikke har været involveret i kvalitetssvigt på det udførte arbejde. De kender samtidig projektet betydeligt bedre end eventuelle nye entreprenører, siger projektchef Jørgen-Orla Bornhardt.

Bygningsstyrelsen ved ikke om den nye situation kommer til at forsinke arbejdet, da de ikke har afdækket omfanget af det forsinkede arbejde og svigt i kvaliteten.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder