Visualisering af det kommende naturhistoriske museum. Indgang fra Sølvgade. Illustration: Statens Naturhistoriske Museum/Lundgaard & Tranberg/Bygningsstyrelsen.

Pihl, MT Højgaard og Aarsleff skal konkurrere om Naturhistorisk Museum

Pihl, MT Højgaard og Aarsleff skal aflevere det endelige tilbud den 30. juni, og byggeriet af Nyt Naturhistorisk Museum forventes at være færdigt i 2021. I ejerkredsen i Pihl er man glad for den positive interesse og stolt over at blive inviteret med til så spændende et byggeri.

– Vi er utroligt glade og stolte over at blive prækvalificeret til så prestigefyldt et byggeri. Siden vores offentliggørelse har der været stor interesse fra flere bygherrer, der spændt følger vores projekt. Vi er kommet rigtig godt fra start med genrejsningen og nu begynder arbejdet med tilbudsafgivelse, siger bestyrelsesformand Lars-Christian Brask.

Bygningsstyrelsen er, i samarbejde med Københavns Universitet, bygherre, og det nye museum skal etableres som en kombination af det eksisterende Sølvtorvskompleks samt nybyggeri under terræn. Det færdige museum vil både indeholde udstillinger, magasiner til museets samlinger, forsknings- og undervisningsfaciliteter samt bygninger til administration. Udstillinger og magasiner vil blive placeret under terræn i nybyggeri.

– Vi har samlet nogle af branchens bedste specialister til opgaven. LM Byg er blandt de førende inden for råhusbyggeri, M. J. Eriksson er blandt branchens bedste inden for anlægsopgaver, og vi har rekrutteret flere af branchens bedste styringsfolk. Derudover samarbejder vi med flere af branchens mest specialiserede virksomheder som underentreprenører, siger Lars Christian-Brask.

Læs også De skal genskabe Pihl som ny dansk storentreprenør





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder