(Rendering: Nord Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter )

Carlsberg Byen igangsætter 6.800 kvm. kontorer

Carlsberg Byen bruger nu sine finansielle muskler progressivt også på erhvervssiden og tager skridtet til at igangsætte et kontorbyggeri selvom der ikke er lejet fuldt ud på forhånd. I 2018 skal Harild Hus på 6.815 kvm. stå færdigt. BAM Danmark er totalentreprenør på projektet og skal sammen med rådgivertemaet Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Nord Architects og EKJ designe og opføre bygningen, der kommer til at ligge på hjørnet af Ny Carlsberg Vej og Bohrs Gade.

– BAM er utrolig stolte over at have været med til at udvikle og nu opføre endnu et spændende projekt i Carlsberg Byen, siger Bo Svendsen, adm. direktør i BAM Danmark. Harild Hus er navngivet efter den danske arkitekt Carl Harild, der bl.a. arbejdede for Carlsberg og har stået for flere af områdets bygninger, herunder indleveringshallen med flaskelager, mineralvandsfabrikken, kraftværket med vandtårn og tidligere obelisk, kedelhuset m.fl.

Kan rumme mange virksomheder
Bygningen, der bliver på 6.815 kvm. og får seks etager, udgør den sidste og afsluttende længe i karréen for den nye Europaskole. Ligesom Europaskolen arkitektonisk refererer til sine omgivelser, vil Harild Hus blive tilpasset bydelens arkitektur og skala og have sit eget ”Carlsbergske” udtryk – på én gang industriel og ornamental.

Det er også BAM Danmark, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, NORD Architects og EKJ, der står for design og opførelse af Europaskolen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder