(Foto: Formeriet opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt Deas som samarbejdspartner på udlejningen. (Illustration: TDC Pensionskasse)

TDC Pensionskasse bygger 70 boliger i tidligere industrikvarter i København

TDC Pensionskasse opfører 70 lejeboliger på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Deas er blevet valgt til at forvalte boligerne, der ligger i det tidligere industrikvarter som førhen husede B&W’s fabrik med støberi, formeri og smedje.

Ejendommen, der har fået navnet Formeriet, kommer til at dele gårdrum med en anden af TDC Pensionskasses ejendomme, nemlig ungdomsboligkomplekset Støberiet, der stod klar i 2015.

– Vi har indgået aftale med Deas for at sikre ejendommen en effektiv udlejningsproces. Med Formeriet kan vi tilbyde attraktive boliger i et nyt og spændende byområde til glæde for København og vores medlemmer, siger Leif Stidsen, direktør for TDC Pensionskasse.

Deas skal stå for førstegangsudlejning og bidrage til huslejefastsættelsen af Formeriet, hvis beboere kommer til at være tæt på både by og vand.

– Teglholmen er et attraktivt område for en bred målgruppe af boligsøgende. Det appellerer både til de potentielle lejere, der vægter en central beliggenhed højt, og de, som ønsker lys og luft, siger Lasse Rüsz, afdelingschef og ansvarlig for udlejning i Deas.

Teglholmen er et nyt byområde i København i rivende udvikling. En ny bro er på vej fra Teglholmen til Enghave Brygge, og der er desuden planlagt nye metrostationer på Enghave Brygge og Sluseholmen med åbning i 2023.

Læs TDC bygger 187 boliger i Sydhavnen





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder