Ugen i Ejendom: Netværk på Mipim og et solgt slot ryddede ugen

– Hvor trækker skyerne op? Er det i nord, syd, øst eller vest?

Det var det store spørgsmål i Cannes i ugen, der gik. For mens solen for første gang i flere år bagte fra en skyfri himmel som i de “gamle” Mipim-dage hele ugen og gav røde, solskoldede næser, ja så brugte mange ejendomsfolk de selvsamme næser til at prøve at snuse sig frem til, hvor den næste trussel mod opgang i ejendomsbranchen mon kommer fra. Men selvom mange kloge og erfarne hoveder stak sammen, så var der ikke rigtig noget bud på et svar. Alle kan se risikoen i uforudsigelige politiske forhold med Trump, Brexit, uforudsigelige samhandelsforhold og meget andet, men ingen kan rigtig se om og hvordan det vil påvirke ejendomsbranchen. Så indtil videre er det business-as-usual – og vel at mærke med optimisme og gode handler på vej.

Læs Den danske stand slog dørene op

En af ugens mest læste nyheder blev da også nyheden om, at VB Management sætter 557 lejligheder i Tyskland til salg. Der var allerede stor interesse fra interesserede købere, der havde læst nyheden, da Mipim gik i gang for alvor tirsdag.

Læs Åbner Mipim med 557 lejligheder til salg

Mipim blev indledt med Estate Media og en række samarbejdspartneres event Nordic Lounge, der trak mere end 700 deltagere og den nyhed var der da også mange, der læste i den forgangne uge.

Læs 700 kom til Nordic Lounge

Det traditionsrige Mipimløb med cirka 130 løbere blev skudt i gang af overborgmester Frank Jensen onsdag morgen, og den video var der også mange, der gerne ville se.

Læs Ejendomsløbet skudt i gang af overborgmester Frank Jensen

Og selvfølgelig var der også mange læsere til nyheden om, at danske Vilhelm Lauritzen vandt en af de prestigefyldte Mipim Awards. Stort tillykke herfra. Priserne er nogle gange undervurderet i det danske marked, men de betyder rigtig meget internationalt – ikke bare for det konkrete firma, men også for den generelle anerkendelse af den danske arkitektstand.

Læs Vilhelm Lauritzen og Karlsson vandt ejendomsbranchens gyldne palmer

Det går fremad både i ejendomsbranchen men hvad der er vigtigere, så kommer der også nye virksomheder til København, og det styrker for alvor den opadgående tendens. Copenhagen Capacity kunne i den forgange uge melde ud, at der i 2016 kom næsten 1.400 nye jobs til København. Men det var ikke det, der blev blandt ugens mest læste nyhed.

Læs 1.377 nye job i Greater Copenhagen i 2016

Det gjorde udmeldingerne om rekordregnskaber hos en række selskaber til gengæld. Blandt dem var 2E Group, der kunne melde ud, at de nu har boliger i proces for 2 milliarder kr.

Læs 2E Group bygger boliger for 2 milliarder kr. 

Også Freja Ejendomme har fået et rekordresultat på over en halv milliard kr. Mange godkendte lokalplaner og store projekter som Flyvestation Værløse og Cortex Park i Odense betyder, at Frejas projekter vokser betydeligt i værdi.

Læs Freja får resultat på over en halv milliard

Og også Gefion Group kunne melde ud om et rekordregnskab og holdt da også dermed med god samvittighed og store smil reception på Mipim.

Læs Gefion Group tredobler resultat

Det samme gjaldt Duras, som fik et godt regnskab og er i gang med videre udsalg af ejendomme.

Læs Duras fik overskud på 42 millioner kr.

Og Casa……og man kunne blive ved….

Læs Casa fik rekordomsætning på 1,4 milliarder kr.

Også Administrationshuset næste greb i konsolideringen blev en af ugens mest læste nyheder. Rasmus Juul-Nyholm arbejder målrettet på at bide de største danske administratorer i haserne.

Læs Administrationshuset køber Rent

Blandt ugens mest læste var også, at den respekterede teamleder i Københavns Kommune, Kenneth Horst Hansen, er blevet konstitueret planchef efter Ingvar Sejr Hansen opsagde sit job for at skifte til Frederiksberg kommune. Det var tydeligt, at mange havde læst den nyhed for der blev sagt tillykke, hvor end Kenneth Horst Hansen kom hen i mødet med investorer og andre interessenter, der kunne tænke sig at investere i København.

Læs Kenneth Horst Hansen bliver konstitueret planchef

Også Mia Manghezis skift fra en rådgiver, Alectia, til PensionDanmark trak mange læsere. Hun skal være med til at PensionDanmark ikke bare investerer i ejendomme, men sikrer sig, at de kan få merværdi ved at udvikle større områder. Mia Manghezi skal nemlig være med til at fastholde og videreudvikle PensionDanmarks position som førende indenfor bæredygtigt byggeri og udvikling af større byområder.

Læs Mia Manghezi skifter til PensionDanmark

Læs Alectia ansætter Mia Manghezi som chef for byggeri

En højdespringer den sidste dag i ugen var, at ELF Development endte med at købe det ikke særligt store men meget kendte Sophienberg Slot i Rungsted. Historien er interessant ikke bare fordi det er en nødlidende ejendom, der nu ser ud til at få nyt liv, men også fordi konceptet bag købet er at skabe et bofællesskab. I sidste udgave af Estate Magasin skrev vi om PFA, der arbejder på at opbygge vidensbasen om hvad der skal til for at skabe gode bofællesskaber, og flere mindre developere arbejder ud fra samme tanke.

Læs ELF Development køber Sophienberg Slot

Samtidig er det et stort fokus for mange kommuner at få frigjort nogle af villaerne fra den generation, der måske ikke gider havearbejde længere men godt vil blive i lokalområdet, til yngre familier. Kravet, der kan lokke, er ofte en kvalitetsbolig med et godt udbud af ekstra faciliteter. Det bliver spændende at følge processen for ELF og ikke mindst se, hvad lejlighederne rent faktisk vil kunne sælges for med den form for ekstra faciliteter nord for København.

Som afslutning på en fantastisk Mipim-uge fyldt med optimistiske og glade danskere, er der kun at sige til de mange trætte og – i modsætning til, hvad der altid bliver joket med blandt dem, der ikke er i Cannes – hårdtarbejdende ejendomsfolk, der har støj og stemmer summende for ørerne: Rigtig god weekend og lad os håbe, at det der kommer til at ændre situationen – måske – lader vente lidt længere på sig!

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder