Årets gå-i-byen-guide til Mipim

I næste uge vil en stor del af den danske ejendomsbranche koncentrere sig om mødet med kunder, samarbejdspartnere og andre beslutningstagere i Cannes. Søger man på danske deltagere er cirka 655 tilmeldt messen. Hertil kommer de mange, der er tilmeldt som del af deres internationale organisationer og så er der ganske mange fra ejendomsbranchen, der selv har hus eller lejlighed i området og tager ned udelukkende for den netværksmæssige del af messen.

Alene til selve messen er der flere tilmeldte end sidste år, hvor kun 594 endte med at komme fra Danmark mod 620 i 2015.

Danskerne har for alvor taget messen til sig og med de mange danske relationer kan det være svært at få plads til meget andet. Men der er gode muligheder for at få indblik i, hvad der sker rundt omkring i verden lige fra muligheden for at investere i højhuse i Miami til møder med udviklerne bag nogle af Dubais største centerudviklere. Desuden forsøger Mipim igen i år at sætte fokus på digitalisering og fremtidens ejendomme. Et kig ind i universet i sidebygningen til højre for Palais des Festival er normalt værd at bruge et kvarter på.

Her følger en liste af udvalgte arrangementer, som er åbne for alle med et badge. Undtagelsen er Estate Medias Nordic Lounge i samarbejde med Matchoffice, Danbolig Projekt & Erhverv, Kluge, Nordia Law, Link Arkitektur, Apcoa Parking, 2+1 og Byggesocietetet, som er årets store fælles åbning af Mipim og er åben for alle professionelle ejendomsaktører fra de nordiske lande. Den løber af stablen med musik og et godt lokalt glas i markedshallen Marché de Forville tirsdag den 14. marts kl. 17-19.

 Her følger listen af øvrige åbne arrangementer.

Tirsdag 14. marts:

15.30-16.30: Carlsberg Byen – reception på Greater Copenhagen standen

17.00-19.00: Nordic Lounge, Marché de Forville

17.00-18.00: Officiel åbning  af den danske stand med overborgmester Frank Jensen

19.30-22.00: Officielle cocktailparty på Carlton. Skiftende temaer og dermed menu, men plejer at være spektakulært.

Onsdag 15. marts:

8.00-10.00: Byggesocietetet har mere end 130 tilmeldte og venteliste til årets Ejendomsløb, som dermed er fuldt booket. Nysgerrige kan se de mange ejendomsfolk med Frank Jensen i front som løbecoach starte ud fra pladsen foran Cafe Roma kl 8.00.

Følgende 2 arrangementer er Greater Copenhagens vej til de internationale investorer men er kun åbent for inviterede:

10.00-11.00: Greater Copenhagen Investor Brunch. Greater Copenhagens arrangement for internationale investorer med deltagelse af Københavns overborgmester Frank Jensen. Brunchen arrangeres i samarbejde med Byggesocietetets internationale udvalg.

15.00-16.00: Copenhagen for International Real Estate Advisors. Arrangement for danske rådgivere, der alle kan tage en international kollega med, der rådgiver slutbrugere. Da Frank Jensen skal hjem til KLs landsmøde onsdag middag er  Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell her den officielle politiske repræsentant for Greater Copenhagen. Eventen vil adressere og forsøge at tiltrække slutbrugere af ejendomme.

Torsdag 16. marts:

Kl. 09.30-10.00: Why invest in Nordic Real Estate? Debat med blandt andet Citycons adm. direktør Marcel Kokkeel. Ruby Room, Palais des Festival.

Kl. 10.00-11.30: The growing hotspot within global logistics. Copenhagen Capacity og Københavns Lufthavne holder oplæg om mulighederne for logistikinvesteringer. Keynote er forhenværende ejendomsdirektør i Amazon Raimund Paetzmann. Asset Class Room (Palais -1).

Kl. 10.00-10.45: How to build the best quality housing for the greatest number of people? Market Trends room – Palais 3. Adm. direktør i by- og boligudviklingsnetværket IFHP, Anette Galskjøt, er moderator for en debat om billige boliger.

Kl. 11.00-12.30: MIPIM Keynote: How can the real estate industry adapt it’s business models to the world of tomorrow? Grand Auditorium, Grand Auditorium (Palais 1). Medkurateret af Jack Renteria fra 3XN og blandt talerne er Kasper Guldager Jensen fra 3XNs bæredygtighedssatsning GXN.

Kl. 17.45-18.30: How do new economic models shake the Real Estate market? Danske Peter Just, grundlægger af virksomheden Ourhub er paneldeltager. New Deal room, Palais – (3).

Kl. 18.30-19.30 Mipim Award Ceremony. Grand Auditorium – Palais (1). Bortset fra de nominerede er det nok de færreste danskere, der ikke er til en af de store middage for branchen denne aften. Men er du på Mipim og har aftenen fri, så overvej ceremonien, der plejer at have et godt drys stjernestøv over sig, så man for alvor kan se parallellen til de gyldne palmer. OG i alle fald husk at stem inden torsdag ved indgangen til Mipim-kælderen. Danmark har tre nominerede projekter og skulle gerne endnu engang vise for resten af den internationale ejendomsbranche, at vores arkitektur, arkitekter og ejendomsprojekter er verdensklasse!

Og så er der da også de mere spektakulære ting. Er du for eksempel vild med skak så mød op på den norske stand. Her kan du dels høre Morten Kabell tale om bilfrie byer 10.30 onsdag, hvilket måske ikke er en overraskende dagsorden for de fleste danske ejendomsfolk, men du kan også prøve kræfter med den internationalt berømte verdensmester i skak Magnus Carlsen.

Estate Media dækker naturligvis Mipim. Vi rejser ned mandag med det særlige fly til Nice, som under navnet Conference in the Sky starter netværksdelen allerede på rejsen og transporterer 148 ejendomsfolk direkte til Cannes. Mød os på Nordic Lounge tirsdag kl 17!

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder