Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Foto: Claus Bech
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Claus Bech

Ny rapport: Sådan skal tvister mellem udlejere og lejere organiseres

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalte som en del af aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger at nedsætte et udvalg med det formål at analysere, hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt organiseres.

Udvalget om huslejenævnenes organisering har i den nu udgivne rapport opstillet forskellige mulige løsninger til en mere hensigtsmæssig organisering af huslejenævnene. Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

Flere forslag
Der er i rapporten flere forslag, der skal styrke huslejenævnene ved for eksempel at give bedre oplærings- og videndelingsmuligheder. Der bliver også foreslået at indføre Ankenævn i hele landet og ikke kun i København, ligesom udvalget blandt andet foreslår modeller til, hvordan parterne i højere grad kan stole på, at ankede huslejenævnsafgørelser ikke vil blive ændret af domstolene.

Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), siger i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgsrapporten:

– Jeg er glad for udvalgets vurdering af, at den nuværende organisering helt overordnet fungerer. Men udvalget kommer også med en række forslag til forbedringer, og dem skal vi selvfølgelig have kigget nærmere på. Det vil jeg nu gøre sammen med partierne bag aftalen om initiativer imod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger, som medførte, at udvalget sidste år kunne gå i gang med dette udvalgsarbejde.

Udvalget bestod af huslejenævnsforeningen, en repræsentant fra de større lejerforeninger, en repræsentant fra de større udlejerforeninger, KL og Grundejernes Investeringsfond.

LO: Almindelig sund fornuft
Hos LLO siger chefjurist Anders Svendsen, ’at forslagene til forbedringer er udtryk for almindelig sund fornuft’:

– Rapporten giver Folketinget et oplæg til, hvordan man kan sikre lejere og udlejere gode og korrekte afgørelser i hele landet. For eksempel foreslås det at indføre Ankenævn i hele landet og ikke kun i København, ligesom udvalget foreslår modeller til hvordan parterne i højere grad kan stole på, at ankede huslejenævnsafgørelser ikke vil blive ændret af domstolene.

– LLO bemærker, at forslagene til forbedringer er udtryk for almindelig sund fornuft og har været efterspurgt af LLO i årtier. Arbejdsgruppens forslag er enten afgivet i enighed eller med markant flertal, siger Anders Svendsen.

Morten Østrup Møller, Head of Asset Management i P+, udtaler på vegne af Ejendomdanmark og Danske Udlejere om rapporten:

– Ejendomdanmark og Danske Udlejere byder forslag, der styrker retssikkerheden i huslejenævnsbehandlingen, velkomne. Det gælder både forslag, der styrker faglighed og effektivitet i sagsbehandlingen samt forslagene, der sikrer mere åbenhed i fundamentet for afgørelserne. Ejendomdanmark er bekymret for de forslag, der tager sigte på at afskære domstolenes fulde prøvelse af huslejenævnets afgørelser.

– Disse forslag forringer retssikkerheden. Man løser ikke problemer med manglende kvalitet i huslejenævnsafgørelser ved delvis at afskære domstolenes prøvelse. Ejendomdanmark og Danske Udlejere er enige i, at ny organisering af huslejenævnenes virke så vidt muligt skal baseres på frivillighed i det kommunale selvstyre, siger Morten Østrup Møller i en meddelelse.

Læs også Ejendomdanmark: Positivt med fokus på styrkede huslejenævn





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder