Sine Juul Praastrup er stoppet som adm. direktør og partner i Erik. Foto: Jakob Birkner

Adm. direktør og partner stopper i Erik efter ’gensidig aftale’

Sine Juul Praastrup er stoppet som adm. direktør og partner i arkitektfirmaet Erik, oplyser selskabet fredag.

Det sker efter ’gensidig aftale’, oplyser Erik med hovedkontor i Viborg og kontorer i Aarhus, Aalborg, Odense og København.

– Efter gensidig aftale mellem Sine Juul Praastrup, kapitalejerne og bestyrelsen ophørte Sine Juul Praastrup den 31. december 2021 som adm. direktør i Erik Arkitekter.

– Ligeledes udtrådte Sine Juul Praastrup samme dato af partnerkredsen, som nu består af de otte tilbageværende partnere, skriver selskabet på Linkedin.

De ansvarsområder, som den tidligere adm. direktør varetog, bliver nu delt mellem direktør Jesper Laursen med særligt fokus på det vestlige Danmark og direktør Bitten Munk Warmdahl, der bliver ansvarlig for det østlige Danmark.

– Dermed forstærkes beslutningskompetencerne i hele landet, og der bliver kortere vej mellem projekt, medarbejdere og den daglige ledelse, lyder det fra Erik.

Ny partnerkreds
De nye partnerkreds i Erik består nu af Bitten Munk Warmdahl, Bo Jeppesen, Henning Pedersen, Jesper Laursen, Jette Lind Johansen, Morten Ørsager, Thomas Pedersen og Zoran Juresa.

Allerede i begyndelsen af 2021 blev forretningsudvikling adskilt i et øst og vest, og den nye, organisatoriske ændring kommer derfor i forlængelse af Eriks ’gode erfaring med, at forretningsudvikling og markedstilgang kræver et blik for nuancerne hos de enkelte kunder’.

Selv fremhæver Sine Juul Praastrup i forbindelse med sit stop i Erik:

– 2022 blev så året, hvor jeg har besluttet, at jeg ønsker at tage hul på et nyt arbejdsmæssigt kapitel, efter otte fantastiske år sammen med Erik Arkitekter (tidligere KPF), og hvor 2. halvdel af 2021 har været brugt på at få bundet ordentligt sløjfe på vores fælles rejse (en af mine kerneværdier).

– Det har været en fantastisk rejse, menneskeligt, professionelt og resultatmæssigt, skriver Sine Juul Praastrup på Linkedin.

Opnåde første tocifret millionoverskud i 2020
I 2020 steg omsætningen i Erik til 129,6 millioner kr. fra 129,3 millioner kr. i 2019. Samtidig steg bruttofortjenesten til 89,9 millioner kr. fra 75 millioner kr.

Alt i alt landede 2020-resultatet før skat på 11,6 millioner kr. mod 9,2 millioner kr. året før.

Det var første gang, at Erik opnår et tocifret millionoverskud. Ledelsen betegnede ikke overraskende resultatet som ’tilfredsstillende’. Arkitektfirmaet har endnu ikke fremlagt årsregnskab for 2021, men ledelsen havde i forbindelse med offentliggørelsen af 2020-regnskabet forventning om ’en fortsat positiv udvikling’ i 2021.

Det er uklart, hvorfor Sine Juul Praastrup er stoppet i Erik.

Læs mere om selskabets 2020-resultater og 2021-forventninger i:

Rekordår for Erik – rammer tocifret millionoverskud

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder