Aarsleff skal bygge 15.500 kvm. hovedkontor til Carlsberg

Aarsleff har indgået kontrakt på opførelse af et nyt hovedkontor til Carlsberg Gruppen. Det nye hovedkontor skal ligge i udkanten af Carlsberg Byen langs Valby Langgade i København.

Kontorbygningen opføres i fire etager og får et samlet areal på cirka 15.500 kvm. plus cirka 7.700 kvm. underjordisk parkeringsanlæg.

Aarsleff-koncernens selskab Wicotec Kirkebjerg udfører de tekniske installationer.

Kontrakten er en hovedentreprise. Bygherre på projektet er Carlsberg. Bygherrerådgiver er EKJ Rådgivende Ingeniører, Alectia er ingeniørrådgiver, C. F. Møller er arkitektrådgiver og Rambøll varetager byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering på projektet.

Byggeriet begynder ultimo februar 2017 og forventes afsluttet i eftersommeren 2019.

 Bygherren ønsker ikke at oplyse kontraktsummen.

 Aarsleff oplyser, at kontrakten ikke ændrer forventninger til resultatet for regnskabsåret 2016/2017.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder