Illustration: C.F. Møller Architects

Byrådsmedlemmer godkender boligbyggeri i Guldborgssund

Byrådet i Guldborgsund godkendte torsdag byggeri af 41 boliger på Christiansmindevej i Stubbekøbing, hvoraf 9 af dem skal være private boliger og 32 skal være almene, skriver Folketidende.

– Der er anledning til at notere sig, at vi nu oplever, at boligselskaberne også har interesse i at bygge uden for de to største byer i kommunen, nemlig Nykøbing og Sakskøbing. Vi har indimellem hørt nogle undre sig over, at der ikke blev bygget almene boliger ude i vores landdistrikter, siger byrådspolitiker Jens Erik Boesen fra Guldborgsundlisten ifølge mediet.

Anskaffelsessummen for de 32 almene boliger er 65,2 millioner kroner, fremgår det af artiklen. Det samlede areal for de almene boliger bliver 2300 kvm.

Ifølge referatet fra byrådet skal summen finansieres med 10 pct. kommunalt grundkapitallån svarende til 6.526.000 kr., 90 pct. realkreditlån svarende til 57.428.000 kr. og 2 pct. beboerindskud svarende til 1.305.000 kr.

Den gennemsnitlige husleje pr. kvm. bliver 950 kr., og den en måneds husleje for en bolig på 90 kvadratmeter bliver omkring 7.125 kr. ekskl. forbrugsafgifter, fremgår det.

Byggeprojektet forventes etapeopdelt, så etape 1 påbegyndes i 2022 og etape 2 i 2023. Første etape vil bestå af 21 boliger og anden etape af 20 boliger.

Det er Lejerbo Guldborgsund og Skanlux, som har indgået en aftale om samarbejde om udviklingen af projektet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder