Partnerne i Hococo - fra venstre: Caspar Mølholt Kjellberg (CTO), Peter Bøgh Andreasen (CCO), Katrine Larsen (COO) og William Shaw (CEO). Foto: Hococo

Dansk proptechstartup rejser 18 millioner kr. – dét skal pengene bruges til

Den danske proptechstartup og udlejningsapp Hococo, som fokuserer på ejendomsadministration via en udlejningsapp, har rejst knap 18 millioner kr. i selskabets seed-finansieringsrunde, som er ledt af Clausen Engineering og støttet af eksisterende investorer.

Det oplyser Hococo, som blev stiftet i 2018, men først gik på markedet i 3. kvartal 2020.

Hococo er en alt-i-én-support- og kommunikationsplatform, der forbinder lejere og udlejere.

– Den nye kapital vil blive brugt til at ansætte flere for at kunne fortsætte med at udvikle et stærkt produkt samt ekspandere til nye, globale markeder, oplyser COO, partner og medstifter Katrine Larsen.

Med udgangspunkt i Hococo-stifternes egne frustrationer over det københavnske lejemarked satte de sig selv på en mission om at ændre på, hvordan lejere bliver set på af udlejere.

– Vi vil flytte tankegangen fra lejetransaktioner til lejeforhold. Hvorfor omtaler udlejerne stadig lejere som lejere og ikke som kunder – eller måske endda som gæster? Det vil vi lave om på ved at vise, at god service kan være yderst rentabelt, siger adm. direktør, partner og medstifter William Shaw, Hococo.

De fleste har ikke ikke fulgt med it-udviklingen
Hococos kunder omfatter primært store og mellemstore professionelle udlejere og ejendomsudviklere. Ifølge William Shaw er de fleste ejendomsselskaber ikke fulgt med den teknologiske udvikling, hvilket resulterer i utilfredse kunder og et behov for, at udlejerne skal gøre tingene anderledes.

– Generelt set er der bare så meget uudnyttet potentiale i forhold til digitalisering, automatisering og skabelse af nye indtægtskilder, så det er ikke kun et spørgsmål om omkostningsbesparelser. Teknologien er der, og den er moden, men den skal stadig implementeres i organisationerne, siger direktøren for Hococo.

København-baserede Hococo blev stiftet i 2018 af William Shaw, Katrine Larsen og Peter Bøgh Andreasen. I 2019 kom Caspar Mølholt Kjellberg med ombord. Udover de fire partnere er blandt andet Clausen Engineering ejet af velhaveren Tais Clausen med i ejerkredsen. Det er Tais Clausen og  Nikolaj Deichmann, der står den succesrige virksomhed 3Shape, der udvikler og producerer 3D-scannere.

Læs mere om Hococo i Dansk proptechselskab vil gå globalt med udlejningsapp

Læs alle artikler om proptech her

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder