Foto: Shutterstock

Fast Ejendom sigter mod tredobling af overskud og trecifret millionoverskud

Fast Ejendom opskriver sine ejendomme med 29,6 millioner kr., oplyser den børsnoterede ejendomskoncern, hvorefter dagsværdien af selskabets ejendomme nu er 1.196 millioner kr. mod 1.106 millioner kr. ultimo 2020.

Samtidig med opskrivningen hæver Fast Ejendom med adm. direktør Torben Schultz forventningerne til 2021.

Ved offentliggørelsen af rapporten for 3. kvartal 2021 meddelte ledelsen, at den forventede et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 37 millioner kr. og pengestrømme fra driftsaktiviteten i niveauet 23 millioner kr. Forventningen er uændret. Herudover meddelte ledelsen, at den forventede et resultat før skat i niveauet 80 millioner kr. Fast Ejendom-ledelsen forventer nu et resultat før skat i niveauet 108 millioner kr. mod et overskud på 34,4 millioner kr. i 2020 – altså godt en tredobling af overskuddet.

Det gennemsnitlige vægtede afkastkrav udgør nu 6,5 procent mod 6,6 procent ved værdiansættelsen i delårsrapporten for 3. kvartal 2021.

Derfor højere forventninger
– Efterspørgslen på lager- og logistikejendomme er fortsat stigende, og investorernes interesse efter især denne type ejendomme synes at være yderligere skærpet. Samtidig opleves fortsat stigende lejeniveauer ved bynære lokationer tæt på den centrale infrastruktur, oplyser Torben Schultz.

Adm. direktør Torben Schultz, Fast Ejendom Danmark. Foto: Fast Ejendom Danmark

– Den væsentligste underliggende driver til dette scenarie, er den fortsatte stigning i online handlen. Selskabets portefølje er positivt påvirket af at indeholde en væsentlig andel af ejendomme, som er begunstiget af denne udvikling. En effekt af udviklingen er en tendens til et reduceret afkastkrav, især for lager– og logistikejendomme. Selskabets betydeligste enkeltstående investering og største ejendom er, ud over at være indeholdt i ovenstående kategori, udlejet til en lejer med en betydelig soliditet samt en lejekontrakt af en væsentlig varighed. Denne ejendom bidrager i særdeleshed fortsat til selskabets positive økonomiske udvikling, forklarer direktøren for Fast Ejendom.

Fast Ejendoms største ejendom er den 26.300 kvm store logistikejendom på Kærup Industrivej 1 i Kærup Erhvervspark ved Ringsted.

Går efter sekundært beliggende ejendomme
Fast Ejendom Danmark med adresse i Brøndby investerer i sekundært beliggende ejendomme i udkanten af de større byer i Danmark. Selskabet udlejer, udvikler, driftsoptimerer og står for ejendomsadministration på sine 36 ejendomme beliggenhed primært i yderkanten af hovedstadsområdet, Aarhus og Odense.

Fast Ejendom Danmark A/S blev i 2005 stiftet som Foreningen Fast Ejendom f.m.b.a. og omstruktureret til et aktieselskab i 2013.

 

Fakta: Fast Ejendoms selskabsstruktur

– Fast Ejendom Danmark A/S blev stiftet som Foreningen Fast Ejendom f.m.b.a. den 24. februar 2005 og omstruktureret til et aktieselskab i 2013

– Koncernen består af Fast Ejendom Danmark A/S og de tre helejede datterselskaber Fast Ejendom Danmark 1 ApS, Fast Ejendom Danmark 2 ApS samt Ejendomsselskabet Ringager ApS. Strukturen er etableret for at adskille boligejendomme og erhvervsejendomme i hver sine datterselskaber. Erhvervsejendommene ligger således i henholdsvis Fast Ejendom Danmark 1 ApS og Ejendomsselskabet Ringager ApS, mens boligejendommene ligger i Fast Ejendom Danmark 2 ApS

– Fast Ejendom Danmark A/S ledes af en bestyrelse på tre medlemmer og en direktion på et medlem. Der er ikke etableret bestyrelse i datterselskaberne

 

Fakta: Fast Ejendom Danmark





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder