Estate Media er Danmarks førende mediehus med fokus på ejendomsbranchen. Vi leverer viden og samler branchen på flere forskellige platforme og er en uundværligt tilgang, hvis man vil holde sig orienteret om investeringer, udvikling, trends og tendenser og branchens aktører.

Som aktør i ejendomsbranchen eller som interesseret i et marked, der berører alle i Danmark hver dag gennem vores boliger, arbejdspladser og byrum, bliver man dækket godt ind via Estate Medias vidensplatform. Den daglige opdatering kan man finde alle hverdage via vores nyhedsbrev og via et abonnement på nyheder online på estatemedia.dk.

4 gange om året udgiver vi det trykte magasin, Estate Magasin med reportager, analyser og indsigt om branchen og hvert år i marts udkommer Danmarks eneste engelsksprogede magasin med fokus på udviklingen i markedet og byudviklingen i Norden. Magasinet Estate Nordic Magazine viser, hvad Danmark og resten af Norden er så berømt for, når det kommer til byudvikling og investering i det byggede miljø.

Branchen samles og udveksler erfaringer og inspiration på de toneangivende konferencer Ejendomsdagene, Boligdagene, Business Arena og Byggedagene, mens deltagerne på konferencer om markedet i byer og segmenter bliver dækket ind på Estate Outlook, Estate Zoom og Finansiering af ejendomme.

Estate Medias udgangspunkt er altid at levere uafhængig, perspektiverende og informerende journalistik og vidensformidling til den professionelle ejendomsbranche, hvad enten det gælder indlæg på vores konferencer, nyheder på vores platforme eller vores omfattende analyser og indsigtsartikler om ejendomsbranchen.

Estate Media Nordic ApS blev stiftet i Danmark i 2008. I 2012 blev norske Estate Media AS en del af ejerkredsen. I 2020 overtog den nordiske mediekoncern Bonnier ejerskabet af Estate Media AS og i 2022 blev den danske stifter købt ud. I dag er Estate Media Nordic ApS dermed ejet af Bonnier.

Kontakt

Estate Media
Østergade 24 B.1.tv.
1100 København K
Tlf.: 29 16 05 36
Cvr.:31271835
info@estatemedia.dk


Skriv til redaktionen:

redaktion@estatemedia.dk

Annoncering:

annoncering@estatemedia.dk