Foto: Shutterstock

Derfor går Randersbolig sammen med Domea.dk

Den almene boligadministration Randersbolig bliver ny stor erhvervskunde hos bygge- og boligadministrationen Domea.dk. Det sker som led i udviklingen af den service, Randersbolig ønsker at tilbyde sine kunder, oplyser selskabet.

Randersbolig administrerer og udlejer i dag almene boliger for i alt syv boligorganisationer, der tilsammen råder over cirka 8.700 boliger i Randers og omegnskommunerne Mariagerfjord, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs.

Aftalen betyder, at Randersbolig får adgang til en række af Domea.dk’s specialistfunktioner – eksempelvis juridisk bistand og HR-kompetencer i forbindelse med for eksempel rekruttering, personale- og ledelsesudvikling.

Foruden jura og HR bliver Randersbolig en del af en fælles indkøbsordning, som Domea.dk har udviklet i samarbejde med sine kunder.

’Skal ikke kunne det hele selv’
– For os handler det om at kunne tilbyde vores kunder det bedste produkt til en god pris. Vi skal ikke kunne det hele selv og have alle funktioner inhouse, men vi skal være dygtige til at samarbejde med præcis dem, som kan levere de supplerende ydelser, vores kunder har brug for, siger direktør Kenneth Taylor Hansen, Randersbolig.

I Domea.dk er adm. direktør, Thomas Holluf Nielsen, selvsagt glad for aftalen med Randersbolig.

– Vi har haft nogle gode drøftelser med ledelsen i Randersbolig, og det er tydeligt, at vi har sammenfaldende ønsker og et fælles værdimæssigt ståsted, hvilket lover rigtig godt for det kommende samarbejde, siger han.

Som kunde hos Domea.dk indtræder Randersbolig i et fællesskab med cirka 80 andre boligorganisationer og administrationsselskaber, som tilsammen ejer eller administrerer cirka 60.000 boliger fordelt over hele Danmark.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder