(Foto: Scandic Hotels)

Scandic renoverer hotel i Odense for to-cifret millionbeløb

Scandic Odense står overfor den største renovering i hotellets 30-årige historie. Renoveringen, der ifølge ejerne kommer til at koste et to-cifret millionbeløb, blev påbegyndt i december og skal efter planen være færdig til sommer.

Scandic er i fuld gang med at renovere og forny sine hoteller i Norden, hvor Scandic Odense er et af 230 hoteller.

– Hotellet drives på vanlig vis frem til det færdige resultat med stor respekt for alle vores gæster. Vi glæder os til at kunne byde velkommen i de helt nye omgivelser, hvilket allerede vil ske fra januar, hvor vi helt specifikt den 20. januar slår dørene op til de første renoverede værelser, udtaler Tom Filstrup som bruger ord som utraditionelle og fleksible om de nye løsninger i hotellet.

I alt er der 44.000 hotelværelser i kæden, som altså det næste halve år bygger om på de 102 værelser på Scandic Odense. De skal opdateres til ny standard, men renoveringen handler om hele hotellet, siger distriktsdirektør for Scandic Region Syd og hoteldirektør i Odense Tom Filstrup.

Selv om renoveringen er i gang og først ventes at være helt færdig til sommer, så kan gæsterne snart indtage de første af de nyrenoverede værelser.

– Men helhed og enkelthed er nøglebegreber, udtaler han i en pressemeddelelse.

Turen kommet til Odense
Scandic Danmark har brugt de seneste år til at renovere sine hoteller med det formål at få løftet standarden over hele landet.

I Jylland har Scandic renoveret mange hoteller, bl.a. Scandic Aarhus Vest, Scandic Kolding, Scandic Bygholm Park i Horsens, Scandic Olympic i Esbjerg, Scandic Regina i Herning og Scandic Silkeborg.

– Nu er turen kommet til Scandic Odense. Også Scandic Aalborg Øst er netop i gang med et lignende renoveringsprojekt, udtaler Jens Mathiesen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder