Blangstedgårdsvej 4 er en stor undervisningsejendom i Odense, der har huset University College Lillebælt (Foto: PR)

10 statslige ejendomme kommer nu ud i markedet

Der er flere historiske bygninger blandt de ejendomme, Freja i dag sætter til salg. Et godt eksempel er tinghuset i Svendborg, der både har fungeret som byens rådhus, politistation og senest domhus og arresthus. Ejendommen spænder over 3.266 kvm., der er fordelt på de klassiske lokaler i hovedbygningen og en række moderne kontorlokaler i en nyere tilbygning.

– Der er tale om en smuk historisk ejendom, som ligger centralt i Svendborg med kort afstand til stationen, havnen og byens bibliotek. Tilbygningen er først kommet til mange år senere, men er vellykket integreret med den historiske bygning. Fra den nye tilbygning er der udsigt udover den store parklignende have, der følger med ejendommen, siger salgsdirektør i Freja ejendomme Jes Rovsing.

Det tidligere børnehjem i Odense på Rømersvej 3 er også sat til salg. Ejendommen blev oprindeligt bygget til byens fattige børn og blev i 1970erne omdannet til seminarium. Sidenhen er ejendommen blevet udvidet i flere omgange og har blandt andet en ny sportshal fra 2002. Rømersvej 3 sættes til salg, fordi UCL Lillebælt seminariet samler sine aktiviteter et andet sted i byen nær Cortex Park i Odense.

Undervisningsejendom på 13.000 kvm.
Samlingen af UCL’s aktiviteter har også medført salget af en anden markant ejendom i Odense – nemlig Blangstedgårdsvej 4.

Ejendommen blev oprindeligt opført til Fyns Stiftstidende, men blev totalt ombygget i 2004 til undervisningsformål. Ejendommen spænder over 13.063 kvm. og ligger tæt på Rosengårdscentret, IKEA og BILKA.

Når letbanen åbner, vil der kun være 500 meter til nærmeste stop.

– Vi glæder os til at vise ejendommene frem. Der er jo tale om to meget forskellige ejendomme i Odense, som nok skal vække interesse. Ejendommen på Blangstedgårdsvej er i virkelig god stand. Her kan du få nogle fantastiske kvadratmeter til bl.a. undervisning, ligesom der er mulighed for at få flere brugere ind i ejendommen, der i øvrigt har gode kantineforhold. Det tidligere børnehjem på Rømersvej 3 er ligesom retsbygningen i Svendborg en klassisk ejendom med mange flotte detaljer. Her kan en virksomhed eller kursusejendom få nogle virkelige herskabelige rammer, siger Jes Rovsing.

Udover de tre nævnte ejendomme er der blandt andet også en toldbygning på Ærø til salg, et politikontor i Herlev og en tidligere universitetsbygning i Roskilde.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder