tirsdag 21. september 2021 14:52
Trods rødglødende boligmarked: Regeringen afviser indgreb
Der bliver ikke grebet ind i lånemarkedet her og nu. Det har S-regeringen besluttet, og erhvervsministeren har skrevet en redegørelse til Det Systemiske Risikoråd om, at den ikke vil følge den henstilling, som rådet kom med i juni til, at der gennemføres en opstramning i adgangen til afdragsfrie lån, så låntagere med en belåningsgrad over 60 procent fremadrettet kun ville kunne optage realkreditlån eller realkreditlignende lån med afdrag.
– Regeringen følger løbende udviklingen på boligmarkedet, og vi kan konstatere, at de prisstigninger på boliger, vi har set det seneste år, ikke har været så store som i årene op til finanskrisen, ligesom vi i Danmark ikke har haft en langstrakt periode med ekstraordinært store boligprisstigninger. Vi kan samtidig se, at kreditvæksten har været lav til moderat i årene efter finanskrisen, ligesom de seneste måneders udvikling på boligmarkedet indikerer, at det ekstraordinært høje boligsalg, som indtrådte i forbindelse med coronapandemien, er aftaget til et mere normalt leje, påpeger erhvervsminister Simon Kollerup (S) over for Det Systemiske Risikoråd.
Anbefalingen fra det systemiske risikoråd, der især var efter de afdragsfrie lån for at øge robustheden i boligmarkedet mod faldende priser, lød i juni ellers således:
– Det Systemiske Risikoråd henstiller til regeringen, at den strammer danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom. Tiltaget indebærer, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån mod pant i fast ejendom, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 procent. Lidt under halvdelen af realkreditinstitutternes nyudlån til boligejere med en belåningsgrad over 60 procent var i 2020 uden afdrag. Initiativet vil indebære, at sådanne boligejere fremadrettet afdrager eller tilpasser det ønskede lånebeløb. Initiativets primære formål er at øge boligejernes – og dansk økonomis – robusthed over for faldende boligpriser, stigende renter og andre negative økonomiske stød, der kan ramme den enkelte boligejer eller dansk økonomi mere generelt.
Når Det Systemiske Risikoråd kommer med sådan en udmelding, er regeringen forpligtet til, inden for en periode på tre måneder enten at gøre det rådet henstiller til eller at redegøre for, hvorfor de ikke gør det. Det er altså det sidste, der nu er sket.
– Gældsætningen for husholdninger som procent af BNP ligger aktuelt markant under niveauet op til finanskrisen, og kreditvæksten har på intet tidspunkt siden finanskrisen, og heller ikke det seneste år, nået op i alarmerende vækstrater, hvilket begrænser opbygningen af systemiske risici, understreger Simon Kollerup.
Og regeringen har altså i stedet lyttet til blandt andet Homes Lone Bøegh Henriksen, der flere gange har sagt, at boligmarkedet var ved at regulere sig selv, og at selvom der er blevet handlet boliger i stor stil i Danmark i forbindelse med coronakrisen, så tyder de seneste måneders tal da også på, at tempoet er taget af.
– Udviklingen på boligmarkedet vurderes dermed mere stabil, og økonomien hos danske boligejere og i den finansielle sektor vurderes både robust og stabil, skriver Erhvervsministeriet.
Regeringen vil dog stadig skærpe overvågningen af boligmarkedet.
– Udviklingen på boligmarkedet er i gang med en stabilisering, hvor der kommer mere ro på. Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund. Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile, siger erhvervsministeren, der samtidig mener, der er grund til at være på forkant.
– Regeringen vil fortsat have et stærkt fokus på at undgå, at der opstår problemer på boligmarkedet. Derfor vil vi nu skærpe regeringens overvågning af aktiviteten på boligmarkedet, så vi kan reagere, hvis der opstår behov. Det mener jeg er rettidig omhu, mens vi nu forhåbentlig går fra coronatider til mere almindelige tider – også på boligmarkedet. Regeringen er fortsat dybt optaget af, at Danmark er et samfund med plads til alle, og hvor det er vigtigt, at ikke mindst vores store byer er steder med plads til alle indkomstgrupper. Derfor vurderer vi løbende, hvordan eventuelle barrierer på boligmarkedet kan adresseres, siger Simon Kollerup.
