København. Foto: Shutterstock

LLO: Udlejere afviser danske lejere for at undgå huslejenævn

Lejernes Landsorganisation, LLO, kender problematikken med, at nogle udlejere spekulerer i at udleje til udlændinge for at kunne omgå reglerne om husleje ved ikke at ville udleje til danskere, fordi danskere har en tendens til at gå i huslejenævnet med huslejen.

Det skriver dagbladet Børsen.

– Det er noget svineri, at man prøver at komme uden om lejelovgivningen på den måde. Hvis man har sat sin leje korrekt, bør man ikke være bange for huslejenævnet. Det bør få alarmklokkerne til at ringe, hvis en udlejer er så bange for huslejenævnet, siger chefjurist Anders Svendsen, LLO, til Børsen.

Anders Svendsen er ikke sikker på, om det er direkte ulovligt at fravælge udlejere på baggrund af nationalitet, men vil heller ikke udelukke det. LLO har intet samlet overblik over, hvor udbredt problemet er.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder