(Foto: DN Erhverv)

TT Partners sælger fem ejendomme i det centrale københavn

Udviklingsselskabet TT Partners har, på vegne af private investorer, solgt 5 sammenhængende ejendomme i Fiolstræde 20, 22, 24 og Krystalgade 14 og 16 med et samlet areal på ca. 4.400 kvm.

Forud for salget har de delvist fredede ejendomme gennemgået en omfattende renovering udvendigt som indvendigt. Ejendommene, der tidligere husede administrations- og undervisningslokaler for Københavns Universitet samt en daginstitution, er blevet konverteret til 1550 kvm. butikslejemål og 2850 kvm. boliger fordelt på 24 lejligheder.

– Vores nænsomme renovering af ejendommene og arbejdet med at finde nye lejere, er lykkedes på en måde, så ejendommene i dag får udnyttet deres fulde potentiale. Den attraktive placering i hjertet af det historiske København, med Domkirken og Universitetet lige om hjørnet, gør – sammen med den store gennemstrømning af fodgængere fra Nørreport St. – ejendommene helt enestående for rigtig mange brands. Det er lykkedes os at få nogle spændende lejere ind i lokalerne, bl.a. Dr.Marten Boots, Kilroy Travels, COS og Café kæden Coffee Industry Sweden, siger ejerne af TT Partners, Lars Tregart og Jesper Steen Tastesen, der glæder sig over salget.

Det er DN Erhverv, der har forestået salget af ejendommene, som er fuldt udlejede, hvilket sammenholdt med ejendommens gode stand og centrale placering har gjort dem meget interessante for investorer, der ønsker en langtidsholdbar investering.

– Fiolstræde har i løbet af de seneste år gennemgået en større forvandling med mange renoveringer. Det har tiltrukket en række spændende butikker, og det er svært at finde et kvarter i København, der på bedre vis kombinerer den historiske atmosfære med det trendy. Det er en ejendom, der udmærker sig ved sin høje bæredygtighed i forhold til konjunktursvingninger, og som altid vil være attraktiv, siger Thomas Ruhoff





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder