![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2021/08/bowling-237905_1920.jpg)
onsdag 04. august 2021 11:52
Bowlinghal i Allerød skal omdannes til boliger
Allerød Bowlinghal, som lukkede i 2018, skal laves om til 26 lejligheder, og samtidig skal supermarkedet Meny i ejendommen udvides med 350 kvm. Det fremgår af en lokalplan for Kirsebærgærden 2-10, som blev igangsat af kommunens økonomiudvalg inden sommerferien, skriver Sjællandske.
De 26 lejligheder skal ligge på førstesalen og kommer til at være 69 til 107 kvm.
Miki Dam Larsen (S), der er formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i Allerød Kommune, fortæller til mediet, at der er to gode historier i projektet, hvoraf den er ene er, at Meny klarer det så godt, at de kan investere i projektet.
– Den anden er, at den type boliger, der er udsigt til, er nogle af dem, der er virkelig attraktive i kommunen i dag, siger han til mediet.