Det midtjydske ejendomsfirma Inter Gruppen går konkurs

Lego-arvingen Anders Kirk Johansen har tabt millioner på at være aktionær i det midtjydske ejendomsfirma Inter Gruppen, der netop er gået konkurs, skriver Børsen.

Anders Kirk Johansen ejede 15 pct. af forretningen, men havde ifølge ham selv ingen anelse om, at Inter Gruppen i sidste uge indgav en konkursbegæring til skifteretten i Herning.

– Jeg er ganske uforstående og uvidende om årsagen til konkursen, skriver han i en mail til Børsen.

Derimod havde han fået at vide, at ledelsen var i gang med en “frivillig nedlukning” af datterselskabet, Inter Gruppen Totalentreprise, som primært står bag byggerier af supermarkeder.

Man håbede på, at man alene kunne lade datterselskabet gå konkurs, men det trak hele moderselskabet med ned, da banken var begyndt at blive usamarbejdsvillig.

Konkursen kommer efter Inter Gruppen i seneste regnskab kunne præsentere et overskud på 7 mio. kr., og en egenkapital på 23 mio. kr.

Den er nu forsvundet efter en række byggeprojekter på Sjælland, som er gået helt galt, oplyser selskabets stifter, Michael A. Christensen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder