![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2015/11/moms_bolig_1280.jpg)
tirsdag 22. november 2016 08:46
Fremgang i de 40 største ejendomsselskaber drevet af værdireguleringer
De 40 største ejendomsselskaber havde i 2015 en fremgang i indtjeningen fra ni til næsten 16 mia. kr., skriver Økonomisk Ugebrev.
Tallene viser, at værdireguleringer udgør syv mia. kr. af det samlede resultat, og det er altså det alene, der driver indtjeningen for selskaberne.
Prisudviklingen i markedet indikerer, at der også kan forventes betydelige værdireguleringer i 2016-regnskaberne, hvor både boligudlejningsejendomme og butiksejendomme oplever stigende priser.
Flere større aktører udvider i disse år også porteføljen, der i alt voksede med 11,4 mia. kr. i 2015.
Således har Atp, Danica og Jeudan tilsammen øget porteføljen med 7,3 mia. kr ud af 40 selskabers fremgang på 11,4 mia kr. En tredjedel af denne forøgelse er værdireguleringer, mens 5 mia. kr. er deciderede opkøb til porteføljen.