Arkitemas masterplan for Nærheden vinder international arkitektpris

En masterplan for Nærheden tæt på København, der er tegnet af Arkitema Architects i samarbejde med arkitektfirmaet Karres en Brands, har vundet prisen for bedste projekt i kategorien ”Masterplan – Future Projects” på World Architecture Festival (WAF).

Projektet beskriver, hvordan fremtidens forstad skal sammensættes og tager afsæt i en vision om en social bæredygtig bydel, der skal skabe stærke sammenhold og understøtte muligheder for at engagere sig socialt i den nye bydel.

– Det er en stor anerkendelse af rigtig mange menneskers arbejde og visioner. Prisen understreget at social bæredygtighed er noget man skal have fokus på i fremtidens byudvikling. Vi valgte at gå til projektet ved at stille mange spørgsmål og vi havde en bygherre der havde høje ambitioner og var meget fremsynet. Den kombination har skabt et unikt projekt, og jeg bliver da helt vildt stolt over, at det bliver præmieret med så stor en pris, siger Heidi Hjort Thuesen, segmentchef i Arkitema Urban.

Fremtidens bydel
Nærheden har haft fokus på at skabe optimale rammer for de mange forskellige familiemønstre der er i dagens samfund. Helt fra start har man arbejdet strategisk med begrebet social bæredygtighed, og dermed haft fokus på fællesskab, sameksistens, plads til forskellighed og samtidig en sammensmeltning med den eksisterende del af Hedehusene. Målet har været også at ramme de familier der kommer fra byerne og som både ønsker sig bylivet og de glæder der er ved en forstad.

– Vores mål er at skabe rammer som er fleksible og som kan rumme mange forskellige drømme og tanker. Der skal være stor frihed både til at bo nu, men også til at udvikle over tid. Det er nogle bløde værdier, der har været i fokus, men det er jo så også det vi nu er blevet anerkendt for. For det er vigtig, hvis forstæderne skal være attraktive for flere i fremtiden, at vi tænker over hele sammensætningen. På den måde skaber vi nogle rammer der kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, og det er altid vore mål, fortæller Heidi Hjort Thuesen.

Ud over Arkitema Architects og Karres en Brands, har teamet bag Nærheden også haft følgende samarbejdspartnere: Orbicon, Social Action, Open Air Neighbourhood, Everyday, Via Trafik, Smith Innovation samt konsulenterne Klas Tham, Gerhard Dekker, Rune Thorbjørn Clausen.

Nærheden er tegnet for Høje Taastrup Kommune og Realdania By og deres samlede selskab Nærheden P/S og har hen over sommeren også været udstillet ved Arkitekturbiennalen i Venedig.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder