Juryen bag Magthaverne går tæt på listens profiler

I en helt ny podcast fortæller to jurymedlemmer bag udvælgelsen af de 50 profiler på Magthaverne, Head of Real Estate i Velliv, Solveig Rannje, og byudvikler Rune Kilden, hvordan de har fundet frem til de 20 profiler, som de har nomineret.

De er enige om, at tiden er kommet til, at branchen tager mere ansvar, men også at der mangler flere kvinder, og at der er brug for, at ejendomsbranchen tager større ansvar end “bare” bæredygtighed.

– Hvad er magt overhovedet? Det er et hårdt ord. Er det en, der har mange penge eller er det en, der har indflydelse, spørger Rune Kilden sig selv.

Svaret på hvem, han synes, der er mest magtfuld i branchen, kan du høre i podcasten og også nogle af dem, han har peget på.

– Med indflydelse følger der også et ansvar. Branchen skal tænke bæredygtigt – det er en selvfølge. Men jeg synes også, at vi som branche skal tænke større endnu. Vi skal sikre, at vi udvikler gode bygninger for mennesker og ikke kun sikrer profit, hvad enten vi er investorer eller rådgivere. Med magt følger et ansvar, og det skal vi virkelig være os bevidst. Og så synes jeg, at vi skal arbejde for at forbedre ejendomsbranchens image. Vi bliver tit sådan lidt prügelknabe, og der synes jeg i højere grad man bør bemærke, hvormange værdier vi skaber i samfundet som sådan. Det synes jeg, vi bør bruge vores indflydelse til, siger Solveig Rannje, der selv er ansvarlig for investeringer for godt 19 milliarder kr. i Velliv.

Hør hele podcasten og de spændende betragtninger i samtalen i podcasten ved at gå ind på siden her eller der, hvor du plejer at hente dine podcasts.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder