Kundedirektør Per Lawætz Hansen, Roof Management. Foto: Roof Management/presse

Roof Management forstærker sig med direktør

Per Lawætz Hansen er 1. januar tiltrådt som kundedirektør i asset management-selskabet Roof Management med Camilla Dalum i spidsen. Per Lawætz Hansen, der senest kommer fra en stilling som Director for Nordic Business Development i Unigestion Asset Management er nu kundedirektør for selskabets konceptfonde, Roof Invest.

Tidligere har Per Lawætz Hansen haft forskellige Client Director-stillinger i Nordea. Han har over 30 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han har arbejdet med ledelse, forretningsudvikling og rådgivning om – og salg af – kapitalforvaltningsydelser til både private og professionelle investorer.

– Jeg er utrolig stolt af at have fået en profil som Per Lawætz Hansen med på Roofs rejse. Hans mangeårige erfaring med investeringer samt investorsegmenter fra private til de institutionelle bevirker, at han sammen med resten af teamet kan løfte vores konceptfonde til nye højder, siger adm. direktør og partner Camilla Dalum, Roof Management, i en meddelelse.

Selv fremhæver Per Lawætz Hansen, at han glæder sig til ’at komme med på Roof Managements rejse mod at blive Danmarks bedste nicheforvalter af boligejendomme’.

Roof Management, som i 2017 blev stiftet under navnet Gefion Investorsalg, blev udskilt fra Gefion Group i juli 2020, hvorved adm. direktør Camilla Dalum overtog 50 procent af ejerskabet, mens Thomas W. Færch, der som bekendt er adm. direktør, medejer og medstifter af Gefion Group, ejer den anden halvdel på 50 procent. Roof Management skiftede i 2019 navn fra Gefion Investorsalg som en del af strategien om at udvikle selskabet som en selvstændig forretning.

Læs mere i Nyudskilt Gefion-selskab vil øge forvaltningsvolumenen med en halv milliard kr. om året

Og i Camilla Dalum: Forhåbentlig er der ikke nogen, der bliver skræmt

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder