Illustration: 3XN.

3XN tegner hotel med 179 værelser

Det nye Grow Hotel kommer til at ligge i Solna, og bliver nabo til Swedbanks hovedsæde, der også er designet af 3XN, samt Stora Blå, der tidligere fungerede som Siemens hovedsæde, og i dag huser en vifte af teknologivirksomheder.

Det 9 etager høje hotel bliver en del af Best Western Plus-kæden, og kommer til at rumme 170 værelser, restaurant med terrasse og grønt tag. Det er Humlegården Fastigheter, der bygger projektet, og hotellet skal drives af Time Hotel Group. Første spadestik tages til september, og hotellet forventes at åbne i efteråret 2018.

3XN arbejder tæt sammen med landskabsarkitekterne LAND for at redefinere grunden og gøre den cykel- og fodgængervenlig, da den oprindeligt blev brugt af biler og lastbiler. Der skabes nye landskabselementer så som åbne pladser, integrerede udendørsmøbler og genveje på tværs af grunden til de nærliggende bygninger – der alt sammen skal være med til at skabe sammenhæng på tværs af området. Fornyelsen af grunden samt Grow Hotel er en del af et større tiltag for at bringe mere liv til Solna og det nærliggende Sundbyberg, for derved at bringe mere erhvervsliv til området.

Modulære paneler med åbne og lukkede elementer skaber et mønster og giver liv til facaden.

-Vores mission var, at vores design skulle nedtone Stora Blå og andre monolitiske bygninger i området, siger Marie Hesseldahl Larsen.

Den gennemsigtige facade i stueetagen giver hotellet en åben og indbydende atmosfære og omfatter desuden en receptionen, lounge samt stor restaurant med terrasse. Værelserne måler 16,5 kvm. og er placeret på begge sider af hotellets korridorer. Juniorsuiterne måler 24,5 kvm. og kan derfor rumme gæster, der har brug for mere plads. Den utraditionelle v-form gav 3XN mulighed for at indarbejde en lille niche foran hvert værelse, der skaber en ”landingsplads”, når gæsterne ankommer til deres værelse. De let vinklede ’arme’ på bygningen har desuden tilladt tilstrækkelig plads til en behagelig lounge stol på hvert værelse, foruden en seng og et skrivebord. 3XN har arbejdet sammen med Note Design Studio i forbindelse med indretningen.

3XN har designet masterplanen for området samt designet det runde Stenhöga p-hus, der stod færdig tidligere på året.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder