Agat Ejendomme ejer blandt andet 35 procent af Broen Shopping i Esbjerg. Foto: Google Maps

Agat nedjusterer med tocifret millionbeløb – større underskud på vej

Ledelsen i Agat Ejendomme nedjusterer resultatforventningerne til 2020/21 med 10 millioner kr., så resultatet nu forventes at lande på minus 20-30 millioner kr. før værdireguleringer, resultat af restaktiviteter og skat.

Det sker efter en tabt retssag, hvor det nordjyske ejendomsselskab via Projektselskabet Køge Centrum har anlagt sag mod udviklingsselskabet Køge Kyst – ejet af Realdania og Køge Kommune – med krav om erstatning for det tab, som Agat Ejendomme har lidt, fordi der i Køge Kommune ikke blev indført betalingsparkering som – ifølge Agat – forudsat i aftalen mellem Køge Kyst og selskabet.

– Forholdet var centralt for Agat Ejendomme, da det gav mulighed for økonomisk at kunne etablere de nødvendige p-faciliteter i tilknytning til det nye handelsstrøg Strædet i Køge, påpeger Agat-ledelsen, som er uenig i dommen, hvorfor den bliver anket til Landsretten.

Uanset ankesagen har ledelsen nu valgt at udgiftsføre et beløb svarende til, at selskabet ikke får medhold. Tabet vurderes at kunne beløbe sig til 25-30 millioner kr., hvoraf 6 millioner kr. er betalt, mens restbeløbet betales løbende frem til 2028.

Ifølge adm. direktør Robert Andersen udvikler Agat Ejendommes ejendomsportefølje i Danmark sig som forventet – og Ringsted Outlet bedre end forventet på trods af restriktionerne for den fysiske detailhandel.

Nedskriver tjekkisk outletcenter
Omvendt går det i Tjekkiet, hvor Agat som følge af yderligere restriktioner og lockdown på grund af anden bølge af Covid-19 nedskriver Outlet Arena Moravia med 45 millioner kr.

Børsnoterede Agat Ejendomme er ejer eller medejer af tre shoppingcentre og to outletcentre. Shoppingcentrene er Sillebroen Shopping i Frederikssund, Broen Shopping i Esbjerg og Galleria Sandecja i Nowy Sacz i Polen. De to outletcentre er Ringsted Outlet og Outlet Arena Moravia i Tjekkiet.

I april 2019 skiftede TK Development navn til Agat Ejendomme.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder