Stifter af Birch Ejendomme, René Birch. Foto: Birch Ejendomme

Birch Ejendomme tæt på grønt lys til nyt konverteringsprojekt

Udviklingsselskabet Birch Ejendomme fra Silkeborg har netop fået politisk medvind til at kunne omdanne et nedslidt 13.200 kvm stort erhvervsområde i Kolding til et nyt boligområde med omkring 125 boliger.

Det er området mellem Fynsvej, Dyrehavegårdsvej og Koldinghave tæt på midtbyen, som Birch Ejendomme, der står bag flere boligbyggerier i Kolding, vil konvertere.

Onsdag gav Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i Kolding Kommune grønt lys til, at By- og Udviklingsforvaltningen kan gå i gang med at udvikle en ny lokalplan for området og et kommuneplantillæg, der er nødvendigt, fordi området i dag er udlagt til erhverv.

– Området trænger helt indiskutabelt til et løft og derfor ser vi positivt på Birch Ejendommes forslag om at bygge boliger i området og dermed etablere flere attraktive boliger med kort afstand til bymidten og tæt på grønne områder. Flere boliger i og omkring midtbyen er et af vores store politiske fokuspunkter, som potentielt kan være med til at tiltrække flere brugere i midtbyen, som også er en af vores mærkesager, siger formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh (V).

(Artiklen fortsætter under billedet)

Området, der skal omdannes til 125 nye boliger, ligger mellem Fynsvej, Koldinghave og Dyregårdsgårdsvej. Nederst ses Kolding Rutebilstation, som ligger ved siden af Kolding Station

Projektet
Forslaget fra Birch Ejendomme lægger op til seks nye bygninger med i alt 125 boliger, et fælleshus og nye parkeringspladser. Bygningerne bliver mellem tre og fem etager.

– Det er helt afgørende, at det nye byggeri passer ind med områdets øvrige bygninger og dermed skaber et harmonisk udtryk i området. I udvalget har vi derfor bedt forvaltningen om at gå i dialog med Birch Ejendomme, så vi får indfriet dette bedst muligt, understreger Birgitte Kragh.

Læs også Birch Ejendomme ’yderst tilfreds’ med indtjeningen i forkortet regnskabsår

Læs også Ny ejerkreds skal kickstarte Birch Ejendommes ekspansion uden for Jylland

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder