Solar bygningen i Kolding blev formidlet af Colliers International Danmark.

Privat investor vil lave IT-klynge i Kolding

Pierre Ejendomme har overtaget den 4.000 kvm. store Solar-bygning i Kolding, og vil skabe et fælles samlingssted for IT branchen.

Målet er at skabe et tættere samarbejde mellem Trekantområdets IT virksomheder på områder som rekruttering, samspil med uddannelsesinstitutioner, administrative services og styring af outsourcing.

Og det modtages positivt hos Business Kolding, som er midt i en kortlægning af IT sektoren. Her har der fra Koldings IT virksomheder været en stor efterspørgsel på et fysisk sted, hvor virksomhederne kan arbejde tættere sammen.

-Behovet er der, og Solarbygningen er med sin tidligere anvendelse, unikke placering tæt på midtbyen og IT uddannelserne i Campus området en ideel placering for mange af disse IT virksomheder, siger Pierre Legarth, adm. direktør, Pierre Ejendomme.

Hos Business Kolding oplever de god vækst hos de eksisterende IT virksomheder, og samtidig er der et spirende lag af nye IT virksomheder i området.

-Det er unikt, at en privat aktør nu tager handsken op. Vi ved fra virksomhederne, at de gerne vil samarbejde noget mere. Erfaringerne fra andre klyngeorganiseringer er, at et fysisk samlingspunkt er ganske vigtigt. Det får vi nu med et IT hus, og vi vil sammen med IT aktørerne i de kommende måneder arbejde videre på klyngeorganiseringen, og de services som dette skal indeholde, siger Tommy Langhoff, adm. direktør, Business Kolding.

Hos brancheforeningen IT Forum er man også positiv stemt over for udsigten til både huset og et tættere samarbejde:

-De mange små- og mellemstore IT virksomheder i Kolding og Trekantområdet kan med fordel arbejde langt tættere sammen for på den måde at styrke deres tiltrækningskraft over for medarbejdere, kunder og leverandører. Et fysisk samlingssted er en vigtig bestanddel i et sådan samarbejde, siger Bo Sejer Frandsen, Direktør for IT-forum.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder