Køge Universitetshospital er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller.

V2C og COWI vinder byggeledelse på nyt universitetshospital

I knivskarp konkurrence har et fælles hospitalsteam med V2C og Cowi vundet konkurrencen om den samlede byggeledelse i forbindelse med opførelse og udvidelse af det nye universitetshospital i Køge, der med et samlet budget på 4 milliarder kr. skal stå klar i 2022.

– Vi er selvfølgelig stolte over at V2C og Cowi løber med palmerne i konkurrencen om byggeledelsen på det store og ganske komplicerede byggeri af Køge Universitetshospital, og vi glæder os til som uvildige rådgivere at skulle stå for byggeledelse på det store nye universitetshospital, siger partner Lars Blaaberg fra V2C og fortsætter:

– Opgaven omfatter ledelsen af samtlige bygge- og anlægsetaper, koordinering af levering/montering af udstyr, styring af økonomi og projektets tidsmæssige forhold samt koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed.

– Men derudover skal alle byggearbejderne koordineres på og omkring det eksisterende sygehus med henblik på at sikre en optimal indflytningstakt, og byggeriet skal gennemføres uden afbræk i den løbende drift af Køge Sygehus.

Peer Kisbye fortæller videre, at det store byggeprojekt efter planen skal strække sig over en 6-årig periode med opstart i 2016, og han forventer at byggeriet – foruden to anlægsetaper på ca. 185.000 kvm. og 1.900 P-pladser – udbydes i storentrepriser med tværgående entrepriser opdelt i forskudte etaper på mellem 2.000-50.000 kvm. med en byggetid på mellem på 2-4 år.

Både Lars Blaaberg og Peer Kisbye understreger, at målsætningen for byggeledelsen gennem alle byggeriets faser og processer er at imødekomme – og gerne overtrumfe – Kvalitetsfondens forventninger og krav, ligesom de understreger, at gensidig respekt og samarbejde omkring hele projektet udgør grundlaget for byggeledelsen.

Det nye Køge Universitetshospital, der med V2C og COWI i spidsen for den samlede byggeledelse opføres for Region Sjælland i perioden 2016 – 2022, er udviklet af et konsortium bestående af C. F. Møller, Alectia og Rambøll.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder