Regeringen vil bygge for 4 milliarder kr. ved kysterne

Regeringen har præsenteret de 10 byggeprojekter, som får lov til at blive opført tæt ved de danske kyster.

Ringkøbing-Skjern Kommune får man eksempelvis lov til at bygge Nordeuropas største badeland med 500 feriehuse og en investering på mellem 750 millioner og 1 milliard kr.

I Vordingborg Kommune har man givet tilladelse til at bygge et ferie- og oplevelsescenter samt en ferieboligbebyggelse på op til 500 enheder på den gamle sukkerfabrik til en samlet anlægsinvestering på ca. 1,3 milliard kr.

Og i Sønderbog Kommune kan man opføre to hoteller, op til 400 ferieboliger, 2 campingspladser, vandoplevelser, marina med 100 bådpladser, samt butikker og restauranter.

Projektet forventes at indebære en anlægsinvestering på ca. 1,3 milliard kr. til etablering af ferieresorte. Det skriver JP.dk.

Dobbelt så mange tilladelser
Regeringen har desuden lagt op til, at der vil komme endnu flere investeringer ved kysterne. Således vil man i alt give tilladelse til 25 projekter, som får lov til at sætte gravemaskinerne i gang tættere på kysterne end det er tilladt i dag og inden for den såkaldte strandbeskyttelseslinje, som går ved 300 meter.

Formålet er at gavne kyst- og naturturismen ved at give kommunerne mere byggefrihed, lyder det fra regeringen.

38 projekter fra 35 forskellige kommuner har ansøgt om at blive blandt de oprindeligt 10 projekter, der får dispensation til at bygge i kystzonen. Og nu vil regeringen så udvide ordningen med yderligere 15 projekter.

Fakta om kystnært byggeri

Forsøgsordningen

  • Ordningen giver mulighed for projekter inden for kystnærhedszonen, klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen og de øvrige beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.
  • Projekterne skal opfylde tre kriterier: De skal have potentiale til at kunne udvikle kyst- og naturturismen, de skal etableres i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, og for det tredje skal projekterne indpasses arkitektonisk og opføres med særligt hensyn til den omkringliggende natur og landskabet.
  • Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

    Hør om det fortsat kan betale sig at udvikle i København på konferencen Erhvervs- og Boligmarkedet i København 2016 den 10. november. Se hele programmet på www.estatekonference.dk

     

    Af Kristian Foss Brandt foss@estatemedia.dk

Billede: De nye projekter skal være med til at tiltrække nye målgrupper, højne kvaliteten og udvikle nye produkter, så der skabes vækst i kystturismen. Foto: Realdania.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder