Foto: Region Hovedstaden

Kommune tæt på opkøb af grund til 400 boliger

Roskilde Kommune og Region Hovedstaden er snart ved at have de endelige detaljer på plads for en overdragelse af den vestlige del af Sct. Hans, hvor de psykiatriske patienter er ved at blive overført til et andet sted.

Det fortæller borgmester Tomas Breddam, der ikke kan komme ind på den endelige pris endnu, da købet ikke er vedtaget af byrådet og regionsrådet endnu. Han er dog så sikker i sin sag, at han fortæller om købet offentligt.

– Vi er så heldige, at vi kan låne pengene, når det er et strategisk opkøb, og så kan vi indfri lånet, når vi sælger området igen. For tanken er at erhverve det for at kunne styre udviklingen og så få private investorer til at bygge de 400 boliger, der er plads til, siger Tomas Breddam til sn.dk.

Kommunen vil ikke med det samme sælge grunden videre til projektudviklere, men vil styre processen langt hen ad vejen, ligesom man gjorde det med den nye bydel Musicon.

– Det der er vigtigt for mig er, at det bliver et område for hele Roskilde. Ud over de 400 familier, der flytter ind, skal alle andre også have mulighed for at bruge det skønne område, som mange også bruger i dag, siger Tomas Breddam.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder