Karina Mary Andersen er projektdirektør i NCCs renoveringsafdeling.

Karina Mary Andersen: -Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at sige mine drømme højt

Karina Mary Andersen er projektdirektør i NCCs renoveringsafdeling og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.

Karina Mary Andersen er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Maj Blach fra Thylander, med ordene:

– Jeg har lært Karina Mary Andersen at kende i netværk og har kæmpe respekt for den måde hun i over 20 år har begået sig i NCC. Hun har værdierne og det moralske kompas i orden, og hun er tilmed rigtig sjov og lærerig at være sammen med. Hun giver utrolig meget af sig selv. Jeg har desværre endnu ikke haft et projekt med hende, men de projekter, hun har haft, taler for sig selv. Der kan på ingen måde stilles spørgsmål ved hendes faglighed.

I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Min far var murersvend, så da jeg i forbindelse med ingeniørstudiet skulle finde en praktikplads anbefalede han at jeg søgte hos NCC, for som han sagde “NCC behandler deres byggeledere godt”. Det blev en fantastisk tid, hvor jeg blev grebet af den specielle stemninger og det sammenhold, der findes på en byggeplads og ikke mindst glæden ved at give nyt liv til eksisterende bygninger – den glæde er stadig intakt 25 år efter.

Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At sige mine drømme højt – selvom det giver røde kinder og sved under fødderne.

Mit stamsted er… Alle steder der serverer god mad og vin kan potentielt blive mit stamsted – men Roof Top på NH Collection har en særlig plads, både på grund af den fantastiske udsigt, den perfekte service men også fordi det er på toppen af et fantastisk projekt – Et projekt hvor samarbejdet mellem bygherre, hoteloperatør, rådgiver og NCC gik op i en højere enhed.

Når jeg skal fejre en succes… Vil jeg gøre det sammen med andre, for der er intet i vores branche der er enkeltmands præstationer

Når jeg har brug for at genoplade… Hvis jeg er virkelig flad, så ordner jeg kælderen eller rydder op i skabene – det sker heldigvis ikke så tit… Ellers nyder jeg at cykle ind til byen for at lade mig inspirere af bygningerne, menneskerne og stemningen.

Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Alle aktører var mere åbne ift. deres egne succeskriterier. Jeg tror grundlæggende på, at en åben og direkte dialog er altafgørende for en vellykket proces, et godt resultat og en eliminering af de konflikter der i perioder fylder alt for meget i vores hverdag.

En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Der er mange gode og inspirerende mennesker i vores branche, men min direktør i renovering Dennis Nielsen er én, jeg gerne vil fremhæve. Han har gennem de sidste 30 år skabt og vedligeholdt en unik kultur i NCC Renovering som bygger på respekt og tillid.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder