Oliver Lorentz Larsen. Foto: Privat.

Oliver Lorentz Larsen: Jeg skulle have lyttet mere, men jeg hørte ikke rådet

Oliver Lorentz Larsen har netop overtaget driften af Alfa Developments koncept Living by Alfa. Han er er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Kim Søberg Petersen fra RED, med ordene:

– Jeg havde fornøjelsen af Olivers selskab i PwC. Oliver var fra starten af sin karriere god til at nedbryde klassiske strukturer og byde ind med nye vinkler. Kombineret med en fantastisk personlighed, så tænker jeg hans input er værd at læse-

I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… det betaler sig at gøre sig umage – særligt i startfasen af projekter eller opgaver. Der tages ofte store beslutninger meget tidligt i et projekt, som danner fundamentet for projektets fremtidige succes. Til tider kan de fremadrettede konsekvenser af beslutninger taget tidligt i processen være svære at gennemskue, derfor er det er essentielt at tage sig god tid til, at gennemtænke de store beslutninger. Så i PwC lærte jeg helt klart at et grundigt forarbejde også gør det lettere at tilpasse ændringer senere i projektet, hvilket ofte viser sig, at skabe en mere effektiv proces i længden.

Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til, at… tale mindre og lytte mere. Måske var der nogen, der sagde det til mig, men jeg hørte det nok ikke rigtigt. Jeg er af natur meget udadvendt og snakkesalig, så jeg skal nogle gange minde mig selv om, at sætte farten ned og lytte mere. En af de ting, jeg elsker mest ved ejendomsbranchen, er de mange forskellige typer af mennesker, man møder. Jeg finder det altid inspirerende at møde nye mennesker, som tilgår en opgave med en anden faglighed end min egen – hvad enten det så er en advokat, ingeniør, tømrer eller community manager.

Mit stamsted er… lige nu nok mest min lokale kaffepusher i Brønshøj. Men når jeg ikke er på barsel, kan jeg godt lide at besøge Gorki på Nansensgade. Det er en lille, lidt rå, utrolig autentisk og meget hyggelig østeuropæisk øl- og vodkabar, hvor jeg og et par tidligere kollegaer har mødtes i ny og næ siden vores tid, som studentermedhjælpere i Realdania.

Når jeg skal fejre en succes sker det altid med hele teamet. Det er vigtigt at inkludere alle i fejringer, da ingen kan klare alt alene. Jeg er stor fan af closing-middage, som er en fantastisk måde at afslutte et længere intensivt forløb med hele teamet. Men det er også vigtigt at huske at fejre de små succeser i hverdagen og at være gavmild med ros til dem, der har bidraget til succes.

Når jeg har brug for at genoplade sker det på golfbanen med telefonen slukket. En gang imellem kan fire timer udendørs i ”naturen” gøre underværker. Det er ikke hver uge, at der er tid til en tur på golfbanen, men jeg nyder også at lade op sammen med min kæreste og vores to små børn hjemme i stuen.

Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… vi som branche blev i højere grad tog et proaktivt ansvar og bidrog til at løse nogle af samfundets udfordringer. Når man ønsker sig noget skal være anderledes, kan jeg bedst lide at holde bolden på egen baneandel. Man får sjældent noget ud af at pege pilen andre steder hen. Det virker til tider som om, at der skal EU-lovgivning til, før vi i branchen f.eks. begynder at tænke mere bæredygtighed eller sikre barsel til mænd. Så hvis vi som branche i stedet gik forrest og tog et tydeligere ansvar, kunne vi måske undgå noget af den tossede eksterne regulering og det medfølgende bureaukrati, som desværre også er fuldt med de stigende regulatoriske krav.

Jeg er i netværk med folk som arbejder i brancher som finans og tech, og de brancher virker langt foran vores på mange af de problemstillinger, som vi i ejendomsbranchen ofte klager over.

En af dem, jeg ser mest op til i branchen, er… min tidligere kollega i CASA, Henrik Hansen fra Birch Ejendomme. Han er både enormt fagligt kompetent og et menneske med stærke værdier. Udover at Henrik formår at efterleve sine værdier, er det mest inspirerende ved ham hans evne til både at gå i dybden med detaljer og samtidig hæve tingene op i helikopteren og reflektere over det store perspektiv.

De rollemodeller som jeg ser op til i branchen, har det fælles træk at de lever deres værdier.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder