Prisen på renoveringen af Lyngby Rådhus bliver dyrere end planen. Lyngby-Taarbæk Kommune/Bo Guttmann.

Renovering af rådhus går 138 millioner kr. over budget

Budgettet for renoveringen af Lyngby Rådhus er gået hele 138 millioner kr. over budget.

Det skriver Berlingske på baggrund af en artikel i Sjællandske Nyheder. 

Rådhuset, der blev opført mellem 1939 og 1941 og fredet i 2014, var ifølge Lyngby-Taarbæk kommune i så kritisk stand, at en omfattende renovering var nødvendig. Derfor afsatte man i 2016 226,2 millioner kr. til projektet.

Renoveringen begyndte for tre år siden. Men den er kun blevet dyrere siden.

Renoveringen ender med at blive 138 millioner kr. dyrere og ender derfor på omkring 364 millioner kr.

Den markante prisstigning skyldes blandt andet, at byggepriserne er blevet dyrere, og at en række ting ved bygningen har været i dårligere stand end først antaget. Ifølge kommunen har der været 800 ekstraarbejder. Derudover skal tårnet også renoveres, selvom det ikke indgik i den oprindelige plan.

Den officielle indvielse af rådhuset fandt sted i september 2024.

På trods af at renoveringen bliver 138 millioner kr. dyrere, holder borgmester i kommunen Sofia Osmani (K) fast i, at renoveringen var den rigtige beslutning.

– Jeg fortryder ikke beslutningen. Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende, at budgetterne ikke holder, men jeg vil sige, at det er forventeligt. Der vil opstå uforudsete ting i et byggeprojekt af den her størrelse og kaliber, så jeg er ikke overrasket eller chokeret, siger hun til Sjællandske Nyheder.

 

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder