Hillerød Kommune har indgået aftale med Københavns største almene boligselskab, fsb, og Tegnestuen Vandkunsten om at opføre et nyt byggeri i den nye bydel Favrholm.

Helt ny bydel er et skridt tættere på

Hillerød Kommune har indgået en aftale FSB, Tegnestuen Vandkunsten og ABC Rådgivende Ingeniører om et projekt i den nye bydel Favrholm i Hillerød.

Projektet, der har fået navnet Generationernes Kvartershus, skal både indeholde et plejehjem, en daginstitution og boliger.

I alt kommer byggeriet til at være på 13.500 kvm.

– Vi er stolte over, at netop dette byggeri bliver vores første i Hillerød kommune, siger formand for FSB, Mads Malik Knudsen.

FSB vil eje og drive plejehjemmet og bofællesskabet. Daginstitutionen og de kulturelle arealer, der også kommer til at være, vil være ejet af kommunen.

– I vores samfund har vi gjort meget ud af at skille generationerne ad. Men generationerne har glæde af hinanden. Derfor vil vi nu bygge for et mødested for generationerne i Generationernes Kvartershus, siger Hillerød borgmester, Kirsten Jensen.

Byggeriet forventes at stå færdigt ved årsskiftet 2028-29, oplyser FSB.

Flere projekter
Projektet, Generationernes Kvartershus, er en del af flere projekter i den helt nye bydel Favrholm syd for Hillerød.

Når bydelen er færdigudbygget, vil den rumme op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. I december 2023 fik Favrholm sin egen togstation med både S-tog og lokaltog.

Der er flere projekter i gang i Favrholm. Både bydele der indeholder bolig og erhverv som Generationernes kvarter, Stadionkvarteret og Favrhøj, som kommer til at ligge lige ved stationen og Nyt Hospital Nordsjælland, som Region Hovedstaden er igang med at bygge.

Idéen om Favrholm går helt tilbage til 2012, hvor bydelen blev en realitet. I 2014 vedtog byrådet den første helhedsplan for området.

Bydelen kommer til at bestå af i alt syv bykvarterer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder