Diana Kock Kramer altid været nært beslægtet til ejendomsbranchen.

Med en far som developer og en mor i finansverdenen var branchen ikke ukendt for hende, da hun i 2020 kom til AG Gruppen. I 2021 kom hun på talentlisten, hvor hendes kombination af arbejdsmoral og visioner blev fremhævet.

I dag er hun projektchef i AG Gruppen.

I forbindelse med Ung i Ejendom 2024, hvor man nu kan indstille sin kandidat via det her link, har vi bedt Diana Kock Kramer svare på fire spørgsmål, der sigter mod at inspirere og give perspektiver til både unge og gamle i branchen.

Hvad er det vigtigste, du har lært i din karriere?
At faglighed ikke kan stå alene, men at gode relationer, stærke samarbejder og respektfuld sparring på tværs af kompetencer og præferencer derimod er noget af det vigtigste for et meningsfuldt og udbytterigt (arbejds)liv.

Hvilket råd ville du give til unge i branchen?
Vær ambitiøs, men tålmodig (branchen kræver det). Kæmp altid for den højeste fællesnævner (branchen fortjener det). Mød mennesker der, hvor de er (branchen rummer og behøver mennesker med mange forskellige ligeværdige hensyn).

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere ind til nu?
Det er uden tvivl bevidstheden om at have turde træffe de valg, der var rigtige for mig selv, selvom de ”på papiret” nok hverken var sædvanlige eller fornuftige. At lave et radikalt karriereskifte midt i en corona-epidemi, var nok ikke det første en studievejleder ville have rådet mig til.

Men jeg lyttede til min egen nysgerrighed og fandt mod til, at forfølge en sti der ikke var betrådt af særligt mange. Jeg har ikke fortrudt det ét eneste sekund, og efterhånden finder jeg endda stor tryghed i at befinde mig på en sti, der tit forgrener sig uventet og somme tider ender blindt.

Hvad har været den største udfordring?
Den største udfordring for mig personligt har været – og er fortsat – at bevare tålmodigheden uden at miste drivkraften.

Før et projekt er godt udviklet, skal det helst have været godt indviklet. Som udvikler skal man kunne rejse sig ved det træ, man er faldet. Mange gange. Og tit endda samme træ. Det kan til tider føles uoverkommeligt, men det opvejes af glæden, når man endelig oplever fremdrift eller når en milepæl. F.eks. ved et første spadestik, et rejsegilde eller en indflytningsfest. Det er alle sammen milepæle, der opleves stærkere og bedre, når vejen dertil har været udfordrende.