Nemanja Stankovic er Group CEO hos Hommelhoff Group.

Nemanja Stankovic: Find dig en mentor – jeg har spejlet mig i mine ledere

Høj arbejdsmoral og en god leder.

Det er de ord, der går igen om 30-årige Nemanja Stankovic, Group CEO hos Hommelhoff Group, og som fik ham på Estate Medias liste over de største talenter i ejendomsbranchen i 2023 – Ung i Ejendom.

Nemanja Stankovic har et helt særligt talent for at udvikle sine medarbejdere. Han er udstyret med en umættelig og struktureret arbejdsmotor, hvilket alle i Domis og Hommelhoff Group har mærket, siden Nemanja blev en del af holdet.

– Han har formået på ganske kort tid at skabe sammenhold og en unik arbejdsmoral, og han er lyttende og altid klar til at hjælpe i svære situationer – både arbejdsmæssigt og personligt, lød det i indstillingen sidste år.

I forbindelse med Ung i Ejendom 2024, hvor man nu kan indstille sin kandidat via det her link, har vi bedt Nemanja Stankovic svare på fire spørgsmål, der sigter mod at inspirere og give perspektiver til både unge og gamle i branchen.

Hvad er det vigtigste, du har lært i din karriere?
Værdien af stamina. Uden vedholdenhed og sult på at lære, udvikle sig og skabe resultater er der ingen, som forløser deres fulde potentiale. For dem selv og den virksomhed, de er en del af.

Magien ved mangfoldige og stærke teams. Evnen til at forstå personprofiler og kombinere forskellige typer og kompetencer er ofte nøglen til at skabe et unikt output og størst mulig værdi. Og jeg har i den forbindelse også lært og oplevet, at stærke teams leverer meget bedre resultater end en flok soloryttere. Sammen kan man skabe succes, hvis trivsel, dynamik og forståelsen mellem kollegaerne er god som et hold. Det er svært at slå ”smart collaboration”.

Konstant stræben efter fremskridt. Stagnation – at stille sig tilfreds med status quo – er det samme som at gå tilbage. Udvikling og jagten efter konstant at blive bedre som koncern, leder og menneske er et uundværligt brændstof.

Hvilket råd ville du give til unge i branchen?
”Speak op”. Branchen har brug for dine konstruktive input for at kunne udvikle sig og finde de rigtige svar.

Fokuser på at lykkes og vinde sammen med din kollegaer fremfor alene.

Find en mentor. Jeg har haft nogle gode ledere, som jeg har kunnet spejle mig i, og som jeg har fundet motiverende. En mentor kan hjælpe dig med at udvikle dig og sparre med dig.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere ind til nu?
Jeg er stolt over at været blevet Group CEO for Hommelhoff Group. Det er et kæmpe privilegium. Den mest spændende opgave, jeg kan forestille mig. Og når jeg ser tilbage på ”Nemanja” for fem år og 10 år siden, er jeg også stolt over min personlige og faglige udvikling. Den kan jeg i høj grad takke mine ”mentorer” og ledere for. Den store tillid og mandatet, jeg har fået fra mine ledere gennem tiden, har givet mig optimale forudsætninger for at udvikle mig.

Hvad har været den største udfordring?
Gennemføre transformationen i Hommelhoff Group, så vi er bedst muligt sat op til at levere på familiens vision om at bidrage til en bedre fremtid gennem værdibaserede porteføljeinvesteringer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder