Lisa Lund Holst bliver ejendomsdirektør i KAB.

KAB ansætter ejendomsdirektør for første gang

Den almene boligadministrator KAB har netop ansat en ejendomsdirektør.

1. november tiltræder Lisa Lund Holst i den nyoprettede stilling.

Hun skal stå i spidsen for en omstilling, som KAB er i gang med.

Selv forklarer de det, som en “gennemgribende gentænkning af vedligeholdelsesopgaven af de cirka 60.000 boliger i KAB-fællesskabets ejendomsportefølje. Nøglen er langsigtet planlægning baseret på solide data og digitalisering, som skal gøre det muligt at skabe øget værdi for kunderne – både på den korte og den lange bane.”

Lisa Lund Holst kommer med erfaring fra den finansielle sektor blandt andet fra Danmarks Eksport og Investeringsfond (Eifo), Vækstfonden og Nykredit Realkredit A/S.

– Jeg glæder mig til at bidrage til en mere bæredygtig og effektiv ejendomsdrift, hvor vi sammen kan skabe varige værdier for både beboere og miljø, siger hun.

Lisa Lund Holst blev valgt blandt mange, siger adm. direktør i KAB, Jens Elmelund og peger på, at hovedopgaven bliver at udvikle kundernes ejendomsporteføljer. Derudover får hun andel i et nyt, digitalt system til bygningsdriften.

Med sit klare fokus og lederkompetencer kan Lisa få en afgørende betydning for vores ønske om at skabe en reel forandring for kunderne og for vores aftryk på kloden, siger han.

I sommer måtte KAB sige farvel til vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard, der efter 20 år sagde farvel for at tiltræde som byggedirektør i Bo-Vest. Lisa Sørensen, som kom fra en stilling som projektchef i Bygningsstyrelsen, overtog posten som vicedirektør.

KAB er Danmarks største administrationsorganisation, der bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger, og leverer ydelser indenfor blandt andet energidrift og byggerådgivning. Organisationen består af cirka 65.000 boliger i hovedstadsregionen.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder