Centrum af Odense i dag. Foto: Odense Kommune.

Sådan vil Odense skaffe flere ejendomsinvestorer

Det er svært at tiltrække investorer til stort set alle byer udenfor København og Aarhus i øjeblikket. Odense er en af de byer, der bejler til investorerne. Byen mangler både boliger og hoteller

Efter at have samlet et meget bredt budgetforlig, som borgmester Peter Rahbæk Juel får stor ros for, så er Odense nu klar til videre udvikling af byen.

– Odense er inde i en positiv vækst. Antallet af private arbejdspladser skal være drivkraften i at sikre, at befolkningstilvæksten fortsætter. Vi forventer, at vi bliver 220.000 indbyggere i 2035, og derfor har vi brug for, at I kommer og bygger nogle attraktive boliger, sagde borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel i sidste uge på Estate Media konference, Zoom Odense.

Men han erkender også, at Odense har udfordringer. For både en del af de studerende og dem, der arbejder i byen, bor der ikke. Derfor ser byens politikere med stor alvor på, hvordan de sikrer sig, at Odense bliver attraktiv at bosætte sig i.

– Vores udfordring er ikke at gøre Odense spændende men at få oplyst om, hvor spændende Odense er, siger rådmand Søren Windell, Odense.

Borgmester Peter Rahbæk Juel på Estate Zoom. Foto: Estate Media.

Det skal især gøres ved at lægge vægt på, at Odense både har storbyliv i form af Michelin restauranter og kulturelle oplevelser, men også store grønne områder. Men der mangler investorer til at være med til at udvikle byen videre.

– Vi har udviklet os markant de seneste år, og vores gastronomiske scene er et godt eksempel.

Et af de segmenter, hvor Odense ikke har kapacitet nok til at tage imod de gæster, der kunne tænke sig at komme til byen, er i hotelmarkedet. For selvom det ellers er Nordens største hotelkæde, så har Odense for eksempel ikke et Scandic-hotel.

– Vi har projekter, der er godkendt i omegnen af 1.000 værelser, og jeg håber, at de snart kommer på plads snart, siger Søren Windell, der håber, at både institutionelle og andre investorer vil bygge i Odense.

– Vi vil opfordre investorerne til at komme. Vi tager imod med åbne arme, og jeg tager dem gerne personligt rundt i Odense, siger Søren Windell.

Fakta – her er Odenses største investorer
Odense er kun i begrænset omgang mål for internationale og institutionelle investorer. En stor del f boligmassen ejes af en række markante odenseanere, som har startet deres ejendomsportefølje i Odense.

Det gælder for eksempel Barfoed Group, investor Karsten Bill Rasmussen og indtil for nylig HD Ejendomme, der i dag er overtaget af svenske Heimstaden, som dermed er blevet en betydelig boligejer og den største internationale investor i Odense.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder