Louise Holm var på Estate Medias liste over de største talenter i den danske ejendomsbranchen i 2021 - Ung i Ejendom.

– Det er det vigtigste, jeg har lært i min karriere

Gennem fokuseret arbejde er det lykkedes Louise Holm at skabe virksomheden Salesstyling helt fra bunden. Virksomheden bygger på at gøre både private og erhvervsejendomme mere attraktive på boligmarkedet. Louise Holm er uddannet ejendomsmægler og indretningskonsulent og har på kort tid fået bygget en forretning op, der i dag har 13 medarbejdere.

Det var også det, der fik hende på Estate Medias liste over de største talenter i ejendomsbranchen i 2021 – Ung i Ejendom.

I forbindelse med Ung i Ejendom 2024, hvor man nu kan indstille sin kandidat via det her link, har vi bedt Louise Holm svare på fire spørgsmål, der sigter mod at inspirere og give perspektiver til både unge og gamle i branchen.

Hvad er det vigtigste, du har lært i din karriere?
Det vigtigste, jeg har lært i min karriere, er betydningen af relationer i vores branche. Ejendomsbranchen er relativt lille, og derfor er stærke, strategiske partnerskaber med høj loyalitet uvurderlige.

Samarbejde skal ikke blot være produktivt, det skal også være fornøjeligt. Vi skal sikre, at der er gensidig respekt, høj faglighed og en fremragende service i alt, hvad vi gør. Det er de værdier, der i sidste ende skaber succes og langvarige forbindelser.

Hvilket råd ville du give til unge i branchen?
Mit råd til unge i branchen er at være autentiske og stræbe efter at yde deres bedste i alt, hvad de gør. Når man er tro mod sig selv og engagerer sig i sit arbejde, vil det betale sig i form af gode relationer og muligheder. Tøv ikke med at dele dine idéer og tage initiativ, for det er ofte der, at de mest værdifulde erfaringer og forbindelser skabes.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i din karriere indtil nu?
Jeg er mest stolt af at have bygget en virksomhed med et dygtigt og dedikeret team, der leverer både små og store løsninger med høj professionalisme. At kunne stå som frontfigur for virksomheden og vide, at mit team har total kontrol, er en kæmpe tilfredsstillelse.
Jeg værdsætter den anerkendelse og de rosende ord, jeg modtager fra branchen, og det er en fornøjelse at kunne viderebringe denne ros til dem, der virkelig fortjener det – mit team. Deres hårde arbejde og engagement er kernen i vores succes.

Hvad har været den største udfordring?
Den største udfordring er ofte de situationer, man ikke kan forberede sig på. Selvom jeg har været i branchen i otte år, er der stadig dage, hvor udfordringer pludselig opstår. Det er næsten altid de uventede situationer, der kræver, at vi skifter til plan B.

Heldigvis har vi opbygget god erfaring, som hjælper os med at håndtere de udfordringer. Det handler igen om teamwork og de relationer, vi har til vores kunder. Når vi generelt leverer fremragende service, skaber det en forståelse, når der en sjælden gang opstår problemer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder